Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
November 1844. 371
da endnu lider af. Alene min Konstitutions Ressourcer holde
mig oppe; men det gjælder hvorlænge dette kan vare. Kan der
holdes Liv i mig indtil Forhærdelsen har givet efter, saa vil jeg
i Neapels Klimat søge ganske at gjenvinde min Helse.
Mit Haab er svagt; men skeer det, da vil jeg ogsaa haabe at
jeg skal gjensee Dem og Holmboe og lade Dem læse i mit Aasyn
hvor kjære I begge ere blevne mig efter det Vidnesbyrd om
Deeltagelse, som jeg har modtaget. I vare det fra den Stund,
jeg lærte Eder at kjende; I skulle blive det i Liv og Død.
Jeg vil ellers gjerne leve. Jeg elsker Naturen formeget og
veed at more mig paa for simple Maader — ja endog blot inden
mig selv — til at jeg ikke skulde ville dette. Men saa naragtig
og gudløs er jeg ikke, at jeg ikke ogsaa skulde tåge Døden som
en god Gave. Nu kunde jeg ellers leve i Fred og Ro med alle
Mennesker, og man vilde ikke forbittre mig Resten af Livet —
den jeg ret troede at kunne regne til en høj Alder.
Jeg har ikke kjedet mig en Time under al den Liggen. Min
Aand har været disponeret, saa jeg — rigtignok stik imod Læ
gernes Ordres — har arbeidet ganske artig. Har jeg været uden
saadan Beskjæftigelse, er jeg strax bleven døsig. Man kjender
bedst sin egen Natur; og sandelig min Sygdoms Langvarighed
og den umaadelige Ødslen med Medecin har ikke forhøjet min
Agtelse for DHrr. Læger. Men fortæl nu blot Holmboe, at jeg
under min Sygdom har expederet min Læsebogs 2den Deel med
Indledninger, Udvalg og Korrektur, skrevet de 9/io af Lodsen, hele
Jødinden paa mindre end en Maaned, og at jeg snart er færdig
med Omarbeidelsen af Skabelsen, der kort før Juul skal vise sig
dersom Bogtrykkeren holder Ord.
Jeg er forbauset over at jeg paa en saadan Smertesdag har
kunnet skrive saa langt et Brev; men strax maatte jeg svare, da
Deres Brev altid løb mig i Hovedet og jog mig Koncepterae til
hin Omarbeidelse ud — og den er ikke grei — ; men jeg tør
parere paa der er en Veirforandring ude til det Klarere. Da
er jeg strax kvikkere i Nervesystemet, om Brystet bliver lige
slet. — Men nu Levvel! det hjerteligste Lewel til Eder Begge!
Et Hjertes Tak — en Aands Velsignelse!
Henr. Wergeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
