Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
februar 1845. 385
skrækkelig afmagret mig; men Hovedet er i Orden, Maven Uge
ledes og Ansigtet friskt. Jeg kan endnu ligge længe saadan med
uvist Udfald. Nu er Klimatet frygteUgt for mig med dets 27°
Kulde; men bliver det mildt og jeg kommer noget til Kræfter,
reiser jeg sidst i April over Bordeaux til Montpellier foråt kunne
seile hele Vejen, og derfra til Nizza.
Men hvor gjerne jeg nu vilde leve. De mest rørende Beviser
paa Deeltagelse fra det hele Land have overstrømmet mig. Til
bud fra Folk ved Søen om frit Ophold hos Dem, en Langelek
(Huldras Instrument) fra en Bonde høit oppe i Valders, Breve,
Delikatesser, Blomster, Frugter, Forlig med aUe mine gamle Venner
(ogsaa med Daa, der angreb mig saa i Granskeren for det Gra
tiale , jeg havde af C. J. „som Redaktør af Bladet for Arbeids
klassen" — sic in terminis). Anerkjendelse som Digter og som Pa
triot, der aldrig har veget fra sin Vei — hvilket Storthingsmæn
denes Besøg viser mig. Paa samme Tid modtager jeg en prægtig
Brillant fra Enkedronningen og en Kammerherre fra Kongen og
Dronningen med Spørgsmaal efter min Helse og store KompU
menter for en Hilsen til Oscar i Morgenbladet. Jeg vilde altsaa
kunne see et behageligere Livsafsnit imøde nu, end det tilbage
lagte, om Gud maatte tilstede mig Livet. Men, som sagt, jeg
svæver mellem det og Døden.
Dine poetiske, kun altfor smigrende, Udgydelser af Venne
hjertet ere mig dog det dyrebareste. Jeg har sendt det ene
Aftryk til min Fader, som jeg veed de viUe glæde særdeles. Og
hvor Tabet af din Hustru gaacr mig tilhjerte! Ingen behøver huus-
Ugt Hygge mere end en Mand, der som Du er en Kjæmper, saa
redeUg og utrættelig, for Tidens og Menneskehedens Krav. Men
gid Du nu kunde have LeiUghed til en Ro offret alene Musen,
og da den alvorUge og høje ! Der gaaer enorme Kræfter bort fra
Publicisten, nåar han ogsaa er noget højere. Jeg har erfaret og
følt det. Du gjør det ogsaa, det er jeg vis paa.
Lever jeg og kommer helbredet, om ikke meer end V* af min
forrige Helse, tilbage — da sikkert vi sees! En Vinter ager jeg
med egen Hest i smaa Dagsreiser ind i Sverige, og da — ! Men
skal jeg bort, længere bort — da, Ven, tag det varmeste, det til
Døden trofasteste Venskabs Levvel!
Din
Henr. Wergeland.
Brev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
