Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Gardermo -saken.
Officerer, Hr. Kreutz’s formelige Undskyldning, idet jeg foreholdt
ham det Nedværdigende i for sine Undergivne at berøve En, der
desuagtet forhen paa det føleligste og skrækkeligste var her for
nærmet, sit moralske Værd. — Med en forundret Mine gav han
et Svar, der synes at maatte vække Formodning om, at han
Selv ikke maatte være i Besiddelse af det Clenod, han havde
frakjendt mig — et Svar, der er det eneste komiske Træk i det
hele Sørgespil, nemlig: jeg kjendte Dem jo ikke". — Her vendte
jeg mig leende om til hans Kammerader: saameget værre vel,
mine Herrer, at fordømme ukjendt Mand. — Forresten er det
nu tredie Gang siden Middagstid idag, at Hr.Kreutz ignorerer
mit Navn. — Jeg veed ikke, hvad jeg med Ret bør slutte heraf." —
Og, idet jeg henvendte mig til Kreutz: „— tredie og sidste Gang
hjælper jeg nu paa deres Hukommelse. — Jeg hedder Henrik
Wergeland, er Student ved Norges Universitet i Theologien."
Ja saa — afbrød Kreutz, — o! Gud bevares, hvor kunde jeg
saaledes imodstride Verdens Omdømme ..." og flere slige værdi
løse, i dette Tilfælde, elendige Complimenter.
Jeg søgte nu, efterat have udtrykt min besynderlige lille Agtelse
for hans personlige Omdømme, men min Uvillie, over at være af
ham nedsat hos Andre, at bevæge ham til at gaae i sig Selv og
erkjende sin Feil, ved exempelviis at anføre mig Selv, som den
der ikke vilde undslaae sig for at udsone paa saadan Maade,
et overilet Ord eller Handling. — Om denne overtalende Tone,
istedenfor min forrige simpelthen opfordrende, vilde frugtet og
bragt den Følelse af Retfærdighed til at vaagne, jeg vilde røre
hos Kreutz, fik jeg ikke Leilighed til at erfare; thi, da jeg i mine
Ord til ham, brugte gjentagne Gange det Udtryk nedværdigende"
om hans Adfærd: afbrød Lieut: studiosus Morgenstjerne mig hef
tigen: at det var uforskammet af mig, her midt paa deres Myndig
heds forum, at turde tiltale en Officeer saa, og at turde bebreide
ham, hvad det behager ham at sige til sine Underhavende.
Denne Apostrophe bestemte vel Kreutz; thi neppe havde jeg
svaret Hr. Morgenstjerne : jo naar det angaaer mig saameget."
før Kreutz i en fremhævet Stilling, slog sig pathetisk, der hvor
Hjertet sidder, og raabte: paa min Ære det er Løgn, hvad de
siger. — Sligt har jeg aldrig sagt!" Medrette forbauset kunde
jeg kun svare : „Ja naar Sagen faaer en saadan Vending, kan jeg
her Intet gjøre; men hvor let var det mig ellers at faae de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
