Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Gardermo- saken.
rimeligt om jeg fortsatte min Vei, som at jeg vendte tilbage?
De andre mange Tilskuere, som krydsede hverandre i dette Mel
lemrum — hvor de vel medrette ansaae sig mere sikrede end
om de vilde, for at komme over Pladsen gaae rundt om dens
yderste vidtløftige Grændser eller i en Afstand ifra Rytterfronten,
som dog, efter et eneste Indfald af Generalen, kunde sætte sig
i Bevægelse og uden Redning omfløje dem — bleve heller ikke
forstyrrede af Militæret.
Overjæger Lie gaacr dernæst over til at indlede sin ikke for
drejede, men bagvendte Fremstilling af Slutningsscenen, saaledes :
under denne Støjen og Skraalen skal W. have begjæret en af
Vagten til at hente sig Brændeviin .... og bød han Vagten
Skjænk."
Competente Vidner faae retligen afgjøre saavel alt Andet, som
ogsaa fra hvem Støjen og Skraalen kom. At der virkelig gaves
saadant Tegn paa Uorden veed jeg selv altfor vel, og Stimmelen
af Tilskuere har vel fra denne fornemmelig sin Oprindelse. Var
jeg den støjende og skraalende: saa havde det været den Vagt
havendes Pligt at arrestere mig eller fjerne mig fra Pladsen
o: ud i den vilde Skov. Dette første gjorde han, ikke af den
Grund, et conduitløst Forsøg paa; men fordi jeg vovede at bede
Skildvagten: (som med de Udtryk: aa Fanden vil du ham nu
da?" gjorde det) skaffe mig Underofficeren itale og da vovede
at spørge ham : om hans Mandskab kunde tillades at drive offent
lig høirøstet Haan og Spot med fremmed Mand*. Det sidste
gjorde han ikke, da han formodentlig erindrede, at have Selv er
klæret mig den Plads fri og tilladt jeg befandt mig paa. Det er
beviisligt, at jeg først afbrød med hiin Anmodning til Skildvagten
min Taushed, da et Træk af Jægrenes Haantale imod mig, viiste
en Trælleraahed, som saarede mine fædrelandske Følelser mere
end min Selvkjærlighed og Selvfølelse. Er det da ikke klart,
at den Støi og Skraalen, som Overjægeren har Ret i fandt util
børligen Sted ved Vagtteltet, mere har sin Oprindelse fra en
20-30 Jægeres Struber, der aldrig feilede deres Tribut af Latter
til den af dem, det behagede at improvisere en Raahed over
mig, end fra mig alene, hvis hele Tale til Underofficeren i den
Anledning viser noksom, at jeg allerede da bar min Skjebne med
v: min Beretning af 22de Sept. f. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
