Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Gardermo-saken.
stilles for den dømmende Fornuft, at denne analogisk kan
slutte til dens (saafremt der ikke qvæstioneres om Vanvids
handlinger) fornuftige Mulighed idetmindste; men forat komme
til dens Virkelighed, forat fælde en sand Dom, maa den Døm
mende opbyde alle [sin] Fornufts ædleste Evner, og kun, hvor
Dommen angaaer en [retjlig Gjenstand, forsaavidt binde sig til
Lovens Bogstav, [som in]gen af Disse maae erkjende sig suspen
deret derved.
Spørger man nu, om mine Handlinger og Hensigter ere saa
ledes fremstillede i mine Modparters Sagførers Fremstilling deraf,
da maa en Fornuft, der saaledes vil dømme, svare: nei! den
kan ikke antages. At antage Hensigten med min Nærvær forat
være nogen anden end almindeligen unge Menneskers er ved
slige Leiligheder (og da for en Akademiker især at see noget
Nyt og lære noget om muligt) vilde være ligesaa ufornuftige
som at antage, at Lies Hensigt med sin Vagt var alene at for
nærme og slaae mig eller nogen Anden. Erfaring tilbyder intet
Exempel paa, og Fornuften forkaster uden Risico Muligheden
af, at en Student kom forat insultere en Brigade og binde Heste
i Teltsnore eller drikke med en Vagt, men med sine Venner,
som andre Folk, til en Parade; og at en Vagt stod Vagt i den
Hensigt, at gjøre Spectakel, skjælde og slaae Folk. At antage
min Hensigt med at ride inden for Opstillingslinien at være den,
at komme i Klammerie med de Magthavende og være til Hinder,
vilde jo være ligesaa fremmed for al Fornuft, som at antage, at
den hele Brigadefront just da udslog sig, forat indspærre mig.
Derimod har Fornuften Intet imod, at min Hensigt var at be
væge mig frit hvor Andre gjorde det, henimod et Sted, hvor jeg
bedre kunde fremme ovenbestemte Hovedhensigt. Heller ikke
har den Noget imod, at erkjende, at jeg vilde holdt mig uden
fore Opstillingslinien, om endog noksaa Mange havde befundet
sig der, naar jeg havde kjendt til den; og at jeg ikke kjendte
til den, vil Fornuften ligesaa villig antage; som og, at jeg da
heller ikke havde redet udenom den, dersom jeg kunde forud
seet hiin Rytteriets E[volu]tion.
At antage uskyldige Grundhensigter eller Hensigter ved begge
Parters Nærvær paa Stedet, maae altsaa [anta?]ges a priori.
Gjenstanden for Dommen er alene at afgjøre hvorvidt Parterne
have fjernet sig derifra, og hvorvidt noget moralsk Ondt, noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
