Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Januar 1834. 177
og de vare tilstrækkelige, og maae cfter al Lov og al Følelse være
det. Imidlertid gives der andre, som vare ham, men ikkePraém übe
kjendte, ihvorvel han har troet at finde sin Regning ved at fortie
dem, fordi de røbe lumpen Adfærd mod mig og kuldkaste
ganske det Beviis for primus aggressus fra min Side, som han vil
hente fra Mbld 268 for 1829. Fordølgelsen heraf har kun viist,
at Underfundighed og Klogskab ere forskjellige.
Før jeg kommer dertil, vil jeg dog, — baade for ret at iagttage
den chronologiske Orden, jeg for Sandheds og Klarheds Skyld vil
vælge i Fremstillingen af vort Forhold, og forat bevise, at Praéms
slette Rygte og Medfølelse for Andres Lidelser ved ham har ud
øvet sin fulde Indflydelse paa min Færd og forædler mine Bevæg
grunde, samt forat lægge for Dagen, hvor aabent og oprigtigt jeg
har behandlet ham i en Charakters Aand, der ikke kan handle
anderledes, — her forudskikke et Træk, hvis Betydning er let
at udfinde.
Fra Aarene 1825—27/28 omgikkes jeg Praém venskabelig. Da
hændte det en Sommeraften, efterat jeg i længere Tid havde
været borte fra ham, at Ritmester Schilling og jeg rede ham forbi
ved hans Gjærde. Praém raabte os an, inviterede os, og spurgte
mig, hvorfor jeg havde været saalænge borte. Jeg opgav ham
da Grunden, at være den, at jeg i den sidste Tid havde hørt,
at han skulde være slem med mine Sambygdinger — at jeg fore
trak at gjøre deres Sag til min, og at erklære ham, at jeg, hvor
ilde end for Selskabeligheds Skyld, under saadant ei kunde være
hans Ven". Da jeg troer, at jeg detallierede det jeg havde hørt
noget nøjere, skjød Praém til Vidner; og 1 eller 2 Dage deretter
havde jeg en Stevning, som af min Fader og mig paategnedes,
paa Halsen. Dog kom det, jeg veed ikke hvorfor, ikke videre;
og en 3A Aar etter hang vor Omgang, som man siger, igjen saa
vidt sammen indtil han tog Parti med en saa rasende Iver i
Gaardermosagen eller indtil Stykket i Mbldt 268/29. Min Opførsel
heri tør jeg indstevne for alle Ærens Domstole, for enhver hvor
Oprigtighed ogAabenhed gjælder; derimod er Praéms Frafald af
Sagen mistænkelig nok især paa Grund af senere Udladelser til
mig seenhøstes 29 at han vidste nok, at jeg holdt Øje med ham;
men at jeg ikke maatte troe ham saa slet Jurist, at han ikke, om
han gjorde noget uret, skulde vide at cachere sig". Disse ere hans
egne Ord; — jeg behøver ikke at sige, at de bidroge sit til at ud~
Brer. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
