Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Januar 1834. 193
paafordres, kan fremlægges, har forsikkrct mig dem i al deres
fæle Ægthed.
En ond Plan kan gjennemfare Sindet og henveires; men den
er rodfæstet om den skrives i alvorligt Document og under
Vidnets Eed, og forat fremlægges inden Retten og Authori
teter.
Der turde vel være en Fleerhed i Norge, som vilde erklære
det for en Forbrydelse mod Menneskeheden, om Praém fik sin
Hensigt opfyldt med at kuldkaste den Ynglings Lykkeshaab, som
saa ofte offentligen selv af Modstandere er erklæret haabefuld
for selve Fædrelandet. Med mig vil ogsaa Enhver med Følelse
erkjende en saadan Hensigt mod ethvert, men maaskee især ungt
Menneske, som endnu intet Godt havde nydt for sine Anstren
gelser, for krænkende Menneskeligheden, for en Forbrydelse mod
Menneskeheden, og ogsaa mod Staten forsaavidt den gaaer ud
paa at berøve denne et dygtigt Individ.
Og er ikke et saa oprørende Attentat ogsaa for Offerets For
ældres Vedkommende en Forbrydelse mod Menneskeheden , o :
mod naturlige og menneskelige Følelser, mod Mennesker, der ikke
have gjort Den noget Ondt, der fordrer ogsaa Deres For
haabninger og anvendte Omkostninger paa sit Barn netop i den
Stund de skulde opfyldes og bære de første Frugter? Der er
en fin Følelse hos Os, som lader os med Uvilje see at unge
Træer gjøres Skade, at en Blomst, om man end ei selv op
elskede den, modvilligen knækkes ; ja vi sige endog i daglig Tale
det var Synd", og slutte ufeilbart som oftest til et ondt Gemyt
hos Den, der gjør det.
Men ere vi saa retfærdige og ømfølende for døde Ting — visse
lig, Menneskene maae ogsaa være det for Ynglingen hvis Flid, hvis
Lykkestræ, hvis Forhaabningsblomster netop da de skulle slaae
ud med Overlæg tilintetgjøres af en Fiende, der ikke blues forat
vedgaae dette at være sin fuldtbetænkte Hensigt. Oprører da dette
Andre naturligen, hvor maatte det da oprøre mig, det kaarne,
alt saarede Offer selv, hvem Dødshugget saaledes høitideligen
var tilsagt, hvis Lykke og Velfærd vare saa dristigen undsagte!
— hvor maatte det oprøre mig paa Forældres, der saaledes havde
arbeidet for mig forgjæves, og egne Vegne.
Jeg beder min Dommer her at spørge sit eget Hjerte ad, at
tænke sig, at maatte bringe sin gamle Fader det Budskab: jeg
Brev. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
