Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Januar 1834. 213
I Dyd ei gives nogen sidste Tind,
i Last ei nogen dybest Afgrund — Alt
gaaer gradeviis fra Satan og til Gud.
Efter et individuelt Indtryk, som disse Ord kan have gjort, maae
og kunne de ei bedømmes. Eensidigheden har isaahenseende faaet
en god Advarsel i hine forskjellige Fortolkninger deraf. De maae
og ville af den ærede Dommer alene bedømmes efter det Produ
cerede; og da maa, efter nysanførte uomstødelige Ræsonnement,
i hvad min Modstander Paabeviist — betydeligt eller übetyde
ligt — naar det blot er Bnid" paa hans Pligt som Embeds
mand, som Borger og paa Menneskelighedens Krav, være fyldest
gjørende.
At jeg er istand til at paavise endeel ikke Übetydeligt af saa
dant Slags maae være uvæsentligt til Udslaget*.
Her er igrunden blot Spørgsmaal om en eller to saadanne til
strækkelige Handlinger — om man vil dele Udtrykket. — Det
er Modpartens Arbeide forat fremstille sig som den der ofte var
upaaklagelig, ja mere end det, der har fremkaldt de mange Mod
stykker hertil. I en Sag af denne Vigtighed, hvor Stevningen
lyder paa Ære og Frihed, bør man vel mindst bygge paa saa
relative Begreber som betydeligt og übetydeligt". Hvert Hoved
har isaahenseende sine Tanker, hvert Hjerte sine Følelser. Spørgs
maalet bliver alene: var det lovligt, rigtigt? og: var det honet,
menneskeligt, ærligt? Det er alene Hensyn, og da i min, den
Anklagedes Faveur**; som kan tages til hiint i sig selv Relative,
forsaavidt at Dommeren ikke kan negte for sig selv, at en al
meen Følelse, som jeg har delt, maatte og maa tillægge Det en
Grad af Betydelighed, som Loven alligevel har forbigaaet uden
udtrykkelig Misbilligelse. Mængden af saadanne Gjenstande i
denne Sag, og dennes egen Beskaffenhed forhverver mig et
ligesaa ustridigt Krav herpaa, som paa at Hensyn tages til hvor
ledes forskjellige Træk af Prams Færd maatte vise sig for mig
i det Forhold, jeg stod til ham, til de formentlig forurettede
Almuesfolk, og forsaavidt jeg kan tillægges nogen særegen Be
* Hermed er jo dog derfor ikke sagt, at Übetydeligheder, blotte
Forseelser skulde kunne være nok.
** Det Sandsynlige er altid i Anklagedes o: i min Favør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
