Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Januar 1834. 273
aabnc en spottende Udsigt til Benaadning — at P. i harmfuld
Ahnelse, om at han ei faaer sin Hevn fuldhyrdet, imputerende
Dommeren mulig Svaghed, udbryder: Gud give, det ikke maa
blive paa Grund af den Frygt hvorfor man gaaer af Vejen for
den giftige Slanges hvislende Tunge" — hvad er dette uden
Taabelighed, Fornærmelse mod Dommeren og mig, og Beviis for
at Stevningens Injurier, som paa min Velfærd have havt Ind
flydelse, ere virkeligen fremførte med alt undskyldningsløst Over
læg. De gribe ogsaa fortræffelig ind i den i Gdermosagen blot
tede Plan.
Men Undskyldningen for Stevningens ihvor overdrevne dog
overlagte Injurier hentes fra det Begreb Pram har dannet sig
om mit Udtryk i Mbldet om ham. Men hvilken Fortolkning deraf
har vel mindre Authoritet end Parten Praéms? Og desuden giver
andre mere oplyste Landes Presse, ja i senere Tider vor egen,
saa mangfoldige Exempler paa hvor forskjelligt, men dog over
alt mildere, allehaande Folk, ja selv de højeste Embedsmænd
bedømme Avisudladelser mod sig, at Retfærdigheden aldrig tør
fælde alene efter Individets Begreb om det mere eller mindre
Massive i et Journalinvectiv.
Derimod ansees Ære, Frihed, Formue overalt og til alle
Tider a! ligestor Værdi.
Medens man i Frankrig mulctere Den der, offentlig erklærer
Kongen for en guillotinværdig Meneder, og frikjender Den der
skriver paa en Muur af en offentlig Bygning, at Ludvig Filip for
tjener sin Faders Throne Guillotinen: saa skulde i Norge Den
fradømmes Ære og Frihed, som erklærer om en privat Mand,
at han har forbrudt sig! Retfærdigheden er ikke astræisk med
mindre den erkjender en Lighed, og at den dog burde øves lige
ligen over Jorden saavidt skee kan. —
Men Forordn. 20 Sept/99, uanseet at den ikke erkjendes passende
med Forfatningen, indrømmer ingenlunde lovmedholdig Ret til
at ncdlægge saadan Paastand. Den har den Clausul at Fornær
melserne skulle være fremførte aldeles uden Grund." Og efter
dette vender jeg igjen tilbage til, at jeg selv alene med min Re
torsionsret maatte være uden Fare forat hiin yderlige Paastand
kan tages tilfølge.
Altsaa en mildere Straf? Mulcten? Men selv i den maa vi
trine lavere ned paa Grund af hine Modpartens Concessioner,
Brev. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
