Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillegg 1825—45. 371
Dcponenten fandt saa lidt besynderligt ved dette Tog, at han
kun blev bevæget til at gjøre Følge med, da han bemærkede en
Politiebetjent, som gjennemkrydsende Folkemængden, ruskede og
slog hist og her de Smaadrenge, han kunde attrapere under
Hurraraaben.
Deponenten fulgte nu Hoben alene igjennem øvre Slotsgaden,
Grændsegaden, forfølgende Politiebetjenten, for at give ham et
godt Raad, da Deponenten bemærkede, at Hurraraabene tiltoge
hver Gang han udøvede sin Myndighed. Ved Torvet var Depo
nenten saa heldig at naae Politiebetjenten, og tiltalede ham om
trent i følgende Udtrykke : Hør min Mand, vil De følge mit Raad,
saa slaae ikke Gutterne, fordi De hører jo at Raabet hver Gang
bliver værre, lad Mængden gaae sin Gang, saa skal De see, at
Mængden fordeler sig i alle de Gader, som gaaer fra Torvet, og
bliver da gjort til Intet." En anden Politiebetjent som flux ståk
Ørene til, gav et Svar, hvoraf Deponenten maatte slutte, at man
nok havde Lyst til at faae fat i ham, nemlig: «forsvarer De da
Oprøret Hr. Wergeland?" Deponenten blev ham Svaret skyldig,
og fulgte atter de Spadserende, som blev opholdt, hvis han
kan slutte fra sig selv, af Nysgjærrighed ved paa Torvet at see
Commandanten i fuld Uniform holdende til Hest, tilligemed nogle
andre uniformerede Herrer. Mængden sluttede sig ørkesløs om
de ligesaa ørkesløse Herrer til Hest, af og til paa samme Maade,
som under Spadserefarten til Torvet, hørtes Hurraraab, uden at
Deponenten kan sige, om det istemtes alene af Mængden tilfods.
Hvad Hurraraabene angaaer, da istemtes de aldrig af den hele
samlede Mængde; nogen Piben hørte Deponenten da ikke. De
ponenten, og formodentlig den hele Mængdes Nysgjærrighed, fik
snart ny Næring, ved at see en ny Trop Ridende ankomme, led
saget med Lygter. Her gjorde Deponenten, der den hele Aften
ikke oplod sin Mund, sig skyldig i den første Uorden. Han af
brød nemlig det ved Sidstnævntes Ankomst, der begav sig hen
til Commandanten med øvrige Følge, opkomne Stille, ved en
Latter, erindrende sig vilkaarlig Diogenes’ Lygtehistorie. Til
bagetrykt af Stimmelen, som opkom ved, at en, Deponenten
übekjendt, af Herrerne til Hest, holdt en lille Tale til Folket,
hørte Deponenten kun en enkelt Tirade af de næsten øieblikkelig
efter Talen, efter Sigende oplæste Oprørsartikler. Et Hurra reiste
sig atter, efterat disse vare læste, og en Pibe lod sig høre, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
