Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement 9
Ha, hvor Solen ned mon dale,
træder frem i Lundehalle
tause Skygger . . Seer Du gjerne
Hulda, Nattens blege Stjerne
og de Skygger svale?
Hulda! gjerne Roser røde
fletted jeg i dine bløde
Lokker; men den Hvides Kinder
dypper jeg i Blod, som rinder:
— da vil den jo gløde?
Hør min Gode! Hvor min Lyre
bruser mørk som Storm i Fyrre.
Skjelv min Sjel paa Lyrens Strenge!
Ei jeg, gode Hulda, længe
vil din Roe forstyrre!
TIL JONS VEN
Efter Wergelands manuskript UB
Oslo 584 fol. F 13; okt. 1827.
Hansemand en Aften sad
krummet over Bogen:
Pandens Svedeperlerad
viiste vel, at Pogen
ikke rigtig var i Es:
det fra Panden hagler
over Vinkler R og S,
medens Munden sagler.
Jeg vil forme Dig min Ven!
Hanses vrede Tanker,
som, af stive Blik herhen
til min Krog, jeg sanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
