Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manfred 31
En Orkan i Bøiler
springer i min Vei.
I en Storm jeg til dig kom,
i en Hvirvels Svøb.
Bag mig fræsed Bølgers Flom,
Foran mig de krøb.
Over Strand jeg fløi og Sø,
Skib med glade Flag.
Førend Morgen gryer bag 0
driver der et Vrag.
Sjette Geist.
Jeg boer i Nattens Dunkle.
Dog kom jeg hid gesvindt.
Hvi vil du saa mig plage
ved fra min Grav mig jage?
ved Lys at lade funkle
mit Ugleøie blindt?
Syvende Geist
Jeg styrede, før Jorden blev,
den Stjerne som paa Rummets Plade
i raske Sving din Skjebne skrev.
Da skjøn og frisk som Rosens Blade
snart fjern snart nær den svæved om
som Blomsten paa de lette Vinde,
da ingen Stjerne lod sig binde
af Grændser i det frie Rum.
Men Timen kom, da Solen vilde
den lænke til sit Herretelt,
da løs den rev sig for at trille
i Rummet som et Irrlys fælt,
en Vandrestjerne, som, betynget
med Verdnernes Bannlysning, hen
paa banløs Bane sig har slynget.
I egen Kraft der ruller den
— en skoddkrandst formløs Skrækkenstjerne
den bruser gjennem Rummets Fjerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
