Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manfred 33
Manfred.
Glemsel! Selvforglemsel!
I ei formaae da, skjulte Magter,
der villigt bød saa meget, at forskaffe
mig hvad jeg attraaer?
Geist.
Dette netop staaer
ei i vor Magt. Vor Kunst formaaer det ei.
Dog kan du dø ...
Manfred.
Vil Døden det mig skjænke?
Geist.
Udødelige ere vi, og glemme ikke.
Vi virke evigt. Det Forsvundne er
nærværende for os som det Tilkommende.
Er det dig Svar?
Manfred.
Ha, ville I mig spotte?
Den Magt, som eder hidtvang — vider det! —
i min har givet eder. Slaver, håane
I mig? Mit Mod, min Aand, Prometheus-funken,
mit Væsens Lynende saa klart, saa dybt,
saa gjennemborende som eders er;
ei eders viger det, skjønt lænkebundet.
Nu — svarer! — eller jeg, ja jeg skal lære
jer, hvem jeg er! —
Geist
Vi gjorde det jo nylig.
Og Svaret ligger i dit eget Ord.
Manfred.
Ha! da — hvorledes?
vi. i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
