Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Supplement
Den Sortklædte
Jeg trøsted dig.
Er det ei nok for mig igjen at glæde?
Moderen
Gaa, gaa! Jeg veed ei.
Den Sortklædte
Jeg dig trøsted.
Det har du glemt. Hvis Graad ei var en Synd
paa denne skjønne Jord, for disse Øine,
som skulde være klare forat see
kun Sandhed og den store Guddoms Godhed:
jeg græd med dig. Men nu, da jeg har lært
dig Fryd, hvi skal jeg ei med dig mig fryde?
Hvi Du ei fryde dig med mig?
Har Himlen, mens din kaarne Mand er borte,
ei sendt mig som en Mand til Dig?
Har Gud, mens disse Spædes Fa’r er borte,
ei sendt mig som en Fa’r til dem?
Hvi mødtes vi da paa den øde Strand?
Hvi skar din Sorg mig dybt i Hjertet?
Se jeg — thi Gud det vil — se jeg vil boe
hos dig, og for den svare Synd dig vogte,
at lade Livsenssødmen tørre hen,
at lade Godheds Gave ligge übrugt,
at lade Harpen hænge übrugt, som
i søde Harmonier med en anden,
udtone Guds Algodheds Lovsang skulde!
Men, naar din Mand hjemkommer, da jeg ryster
hans Haand, og siger: se jeg trøsted hende!
I Ømhedskys jeg fanged hendes Taarer
— dem du i Sandet ellers lod bortflyde
Kom! Natten stunder til.
Moderen
Saa vil I tale?
Tør I? Ak er det vist? Ja, turde I
saaledes tale til min Mand, hvis I
(bedækker sit Ansigt med et Skrig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
