Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zobolam 93
Standspersonen
Er Det jer Sorg!
Moderen
O meget Meer end Det!
Jeg sørger, dersom Sorg er meer end Graad,
kun for mit eget Skibbrud; men jeg græd
først som en Hustru for sin Mand i Lænker,
saa græd jeg over disse Smaabørns Fader,
saa græd jeg som en Mo’r for disse Børn,
der skulde døe af Sult; og da, først da,
først sidst jeg græd som Qvinde; og den Graad,
som ellers lettest er, og dufter hen,
som Naftadryp, hos mig er tungest.
Thi denne Naftaaare, som du saae,
jeg tørred flux, den brænder, evigt brænder . .
Thi hver en Taare være skal et Lod,
der maaler ud hvor dybt min Himmel faldt;
saa om jeg ikke græder nu, da kommer
det af at Dybden er saa bundløs.
Dog troe mit tørre Øje ikke grusomt.
Det speider efter Englen, som jeg veed
med Vished vilde græde for mig hisset,
hvis ikke ogsaa den er fløjen. Ak!
Glemt! glemt! Hvi sørge over mig! Forglemt!
(Knæler ned ved sine Børn.)
Nei, stakkels mine Smaaspurve!
Gud mætter sine Spurve, siges der —,
Men —.
Standspersonen (rusker i hende)
Kone! sans dog! Nu! besind dig!
Og stol paa gode Mennesker!
Moderen
Haha!
De gode Mennesker — haha!
Ja, forudsat de ere Mennesker.
Den Eva siger: sælg mig alt dit Haab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
