Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement 185
[RYKTET OM EMIL AUBERTS AVSKJEDIGELSE]
Morgenbladet 18. juli 1836.
I vort Igaarsnummer berettcdes, at Cand. jur. E. Aubert ifølge
Stockholmsordre, skulde være afsat som Copist formedelst Deel
tagelse i Studenterdeputation til Hagemann. Men det er os en
Glæde at kunne berigtige dette, idet ingen saadan Ordre eller
Efterretning er indløben fra Stockholm til Bekræftelse paa et
Rygte, som kun har fundet Bestyrkelse inden sin egen Omtale,
indtil det forsikredes i mere paalidelige Udtryk end det for
tjente.
Den 17de Juli 1836. e. , . . r> j A«
Statsborgerens Redaction.
KUNSTFORENINGEN I KRISTIANIA
Statsborgeren 31. juli 1836.
Planen hertil er 28de d. bleven offentliggjort i den Cst.nelle
fra Dhrr. Lektor Schweigaard, Advokat Stang, Intendant Lin
stow, Stadskonduktør Grosch og Kbmd. H. Hefty. Og ganske
rigtig — man synes at have større Grund til at gratulere Dan
mark med denne Indretning end Norge, hvor saaledes et nyt
Marked for danske Produkter skal aabnes vel efter en Dansks
Projekt, men under Beskyttelse af Landets egne Sønner og
paa deres Bekostning. Der staar idetmindste ikke et Ord om
at Hensigten er Ophjælpelse af norsk Kunst, men kuns at
..Foreningens Midler anvendes til Anskaffelse af Kunstværker."
I Kjøbenhavn produceres heraf en betydelig Mængde uden for
holdsviis Afsætning, og saaledes feiles neppe, naar man antager,
at hiin Udvidelse i Planen til Konkurrennz fra Udlandet, vil
naturligen benyttes af det nærmeste Udland, som veed at drage
saamegen Nytte af vor Nærhed og Generøsitet, der aldrig tæn
ker paa sig selv. Hvormeget vi ellers vilde hylde, at Kunsten
bør være fri og have hele Jorden til Raadighed, saa var det
upaatvivlelig netop den norske Kunsts Emancipation ved at
sikkre den Opmuntring og Afsætning, som bragte Mange, lige
saameget af Patriotisme som af Kunstkjerlighed, til beredvilligen
at tegne sig som Foreningens Medlemmer for et temmelig høit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
