Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Supplement
Rygte kan stille sig ved Hr. Ytteborgs Side, og visselig er der
mange iblandt dem, hvis enkelte Handlinger ikke have været
Gjenstand for saa megen forskjellig Omtale som Hr. Ytteborgs.
I ethvert Tilfælde kan der neppe være mere end een Mening
om den Rolle, han vilde komme til at spille som Ordfører, som
Leder af en debatterende Forsamlings Forhandlinger. Er ikke
Indsenderen aldeles feilagtig underrettet, da skal han endog
være saa blottet for almindelig Skrivedygtighed, at han til at
føre de simpleste Ting i Pennen maa betjene sig af Andres
Hjælp, — og, Kristiania Kommune, der har fire Storthings-
Præsidenter blandt dine Repræsentanter denne, denne Hr. Yt
teborg er din Viceordfører ! !
Men han er jo en solid, vederhæftig Mand?" Javist!
Og desuden er han en svensk Riddersmand.
GAMMELDAGS TRYKKEFRIHED
Statsborgeren 23. april 1837.
Intet er Friheden fordærveligere end de store Begreber, man
gjør sig i vore Dage om dens nærværende Tilstand og om hvor
udstrakt den er til og i alle Samfundets Forhold. Henrundne
Aarhundreder opvise Dokumenter, som burde betage os noget
af denne Indbildskhed og vise Huulheden ved det Selvbedrag,
som i det konstitutionelle Monarkies System seer den eneste
og fortrinligste Garanti for en fornuftig Frihed og en Stats
politiske Velvære. Selv i Stater, hvor den ministerielle Ansvar
lighed finder anderledes Sted end hos os, faaer Folket Beviser
paa Beviser ihænde herfor. Trykkefriheden er visselig den
sikreste Angiver af hvorvidt anden borgerlig Frihed finder Sted
i et Folk. Det er den det sidst lader sig betage; ligesom det og,
med den samme Ufornuft, som engang maa styrte de ufri mo
narkiske Systemer, er den, hvorimod de først stile sine An
greb. Frankrigs seneste Historie oplyser dette klarest. Hvor
paafaldende maa det da ikke være, med hine Indbildninger i
Hovedet, for Aarhundreder siden, midt i det hellige feudale
romerske Rige at træffe paa Dokumentationer for Tilværet af
en Trykkefrihed, Anskuelser af det monarkiske Væsen og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
