Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement 229
Kan om Timen i sin Flugt
røver al den Ungdoms Frugt,
kan du lige fyrigt, Mand,
endnu gribe Tingen an?
Kan et Liv forspildt du see
ved din Gravhøi uden Vee?
at foruden dig ei Een
troer og veed din Hensigt reen.
Endelig — Qval over Qval! —
er dit Hjerte sligt Metal,
at det brister ei, om du
seer dit Maal var falskt til nu?
Fare vild er Støvets Lod.
Dertil Ingen er for god.
Og hvor reent du mener det,
feile Vejen kan du let.
Seer du da, der er Bedrag,
skrækkes du for egen Sag,
bliver det, som gik saa godt,
til et Helveds Opspind blot; .
Da med Ord og Daad du ned
meje maa din egen Sæd.
Dog om Kjernen qvæles let,
Træet falder ei for det.
Dog med Anger qvæler du
Naget ei i Andres Hu;
Den, du engang kaldte Ven,
trækker Haanden bort igjen.
Søndret selv, du har tilsidst
da med Ven og Uven Tvist,
til du kummerbøjet naaer
did hvor eensom Graven staaer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
