Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement 305
det, ligefra Hans Mathicsens fra Gibsunds Sag, fordi han havde
vovet at klage over Soldaternes, Gud og Hvermand bekjendte,
slette Forpleining, navnlig med umalet Havre, under Krigen,
ret var som om Juristerne (der visselig i altfor høi Grad er den
herskende Kaste) vilde med eet betage det nys friblevne og i
sine inderste Følelser og Forholde saa dybt rystede Folk enhver
Yttringslyst. Man erindre iblandt andet den Hjelmske-Møl
lerske Sag.
Ere eller have vore egne Forhold været saa miserable, og
tælle vi i de senere Tider adskillige paafaldende Begunstigelser
for Embedsmænd med beneficerede Trykkefrihedssager, saa kan
det ikke være uden Interesse for os Normænd noget nøjere at
kjende Rækken af de svenske Inddragninger, hvorved den i
Norge ogsaa noget kjendte Landshøvding forhenværende Hof
kantsler Hartmannsdorff, en dygtig, men yderst servil Mand,
har erhvervet sig sin meste, nu paa Rigsdagen saa forøgede
Notabilitet.
[Herefter følger gjengivelse av en redegjørelse fra Konstitutionskommi
téen ved den svenske riksdag for regjeringens Inddragning af Tidender."
Redegjørelsen fortsetter i ,,Tønsbergs Merkur" for 19. nov. 1840.]
[SVAR TIL PH. HANSTEEN OM GAPESTOKKSTRAFFEN]
(Indsendt.)
Tønsbergs Merkur 26. nov. 1840.
I Morgenbladet har Hr. Cand. jur. Ph. Hansteen, der er ble
ven udødelig i vore juridiske Annaler som Igjenoptager af Gabe
stokstraffen, søgt at forsvare sig i en heftig Artikel. Den unge
Mand lader ikke til at kunne begribe, at han ikke har med An
gribere at bestille, der ville ham ilde, fordi han har bundet sig
til den barbariske gammeldanske Anordning, men med en Opi
nion, der er bleven oprørt ved at erfare, at denne bogstaveligen
er bleven efterlevet. Hans Handlings Legalitet er, saavidt Ind
senderen har seet, ikke bleven omtvivlet, men dens Moralitet.
Hans Dom kan gjerne staae sig for de juridiske Domstole; men
for Folkets og Tidens Meningsdomstol vinder han kun Infor
mationen pro meliori.
vi. i. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
