Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Digte. Bind 1 395
See, jeg mindes Dig liig den
Yngling, der engang Garonnes
gyldne Viinhøje saae, og i Søvne selv
Druerne smager.
Henr. Wergeland.
S. 170. XIV. HAAB. Digtet er
sendt til fru Malthe i brev 22 sept.
1827. Se V. 1. s. 21.
S. 170. V. 7. flg. Ms. ÜB. 584 tol.
F. 18., opr. sendt til G. Magnus. Ord
ningen i replikker og overskriftene
ikke i ms.
ODE
<S»• V^/ \^S \m*S S^
S. 171. V. 1. 1. 3: mørkt, som da
V. 2. 1. 1: Hulda... 1. 3: Hulda . .
V. 3. 1. 4: Snee de vil . . /
V. 4. 1. 1.—3: Drømmene flygtede,
liig naar en Hær / vender sin blege /
Næse . . .
V. 5. 1. 3. 4: Floden sin sydende
Plan. — Ak min Sjel jo / stedse min
Graads Eridanus tumler? /
Ms. fortsetter saa med dikterens
replikk s. 172.
V. 6 flg. finnes i to versjoner paa
ÜB.: ms. 584 hl F. 19 sendt til Peter
Krefting 12. sept. 1827; og ms. 584 fol.
F. 4 sendt til fru Malthe 22, sept. s. å.
Versjonen F 19 settes her in extenso,
med varianter fra versjonen F. 4 og
henvisninger til den tekst som er tatt
op i Digte 1. Ring.
TIL PETER KREFTING.
ODA
HAABET.
Haabet slaaer Nakken mod Stjernen
og snubler i Roser:
Haab er Smertens Veninde; for Glæden
flyer det og siger:
egent non me."
Stolt fra de Glade det flygter, men
sover bag Skyen:
— den som lurer i Synskredsen, og,
som Fenris, skal sluge
Middagens Sol.
Frem det da springer og maler en
Skizze af Purpur,
liig et guulhaaret Nordlys i Skjebnens
Sortskye, som graadig
Solstraalen aad.
Haanden det kryster: dets Taarer
er Freyas’s blanke
Spind paa Himmelens Guldrok: dets
Tale lyder som Æols-
strengenes Klang.
— Ha, Du ei Ordene hører, men
Meningen føler:
Haabets Taler er Rader af Perler,
bundne om Sjelen: de
holde den opreist.
Lige om Himmelen Melkvejen
ere de Sorgens
Diamantdiadem, som i Qvasten
bærer den lyse-
grønne Smaragd.
See, hvor dets Smiil er som Brudens,
der kjender sin Fryd, men
blye ei taler; men Ahnelser bag de
deilige Tænder
ligge der taus.
Solen maa sove i Aftenens
Purpurseng: — liig en
Flok af dandsende Piger, nu tusind
Stjerner paa sorte
Tillier træde [rettet:] gaae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
