Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Tekstkritisk tillegg
Mennesket troer — hvor forfængeligt! — Natten med
funklende Øine, blot seer hans
Fodspor i Glimt, at Stjerner
binde hans Skjebne:
Sphærernes Sølvharpe synes
[ . . ] han at høre om Sig med
kilden Skræk.
Skjøndt ikkun Aanderne høre, naar Guddommen
udaander [ ]
Qvadet: vi troe os til Skjebnens
Stjernenjul bunden,
liig til en stolt Triumphators
Axe, troe os med Stjernen
hvirvles bort.
Guddommens Almagt i Digtet er quædet, ei
Menneskets Skjæbne — Phantomet,
iklædt Forbandelser Egen
kjærligheds Ven, som
tynges med Skylden for Lastens
Følger, bærer i Skjødet,
Daarens Had.
Kindet fornuftløs klæber, som Støvet ved
Hjulet, til Skjebnen, en Aand, som
afmaaler Jupiters Løb, og
Ravnens Liv; men
Intelligentserne frygte
ei dens Griffel og Tankens
hvide Skrift.
Drifter, Bevægelse, Død er Principer i
Verden, som Skjæbnen, liig gamle
Sisyphus, vælter; men Aandens
Skjæbne er Vinden,
som naar forskjellige Væseners
Planer krydse hinanden,
cirkler ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
