Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Tekstkritisk tillegg
den vinder, / og Phocions Ro i Hjer
tet fylder / og al hans Fattigdom for
gylder. /
L. 19: — Hiin Skygge fælt gjør Kon
gen sort / Rettet av N. W.
L. 20: . . Øine, og kaster sig midt /
Rettet av N. W.
L. 21: imellem Konge og F01k... /
Rettet av N. W.
L. 22: at ingen af Begge kan skimte
over / Rettet av N. W.
L. 24—27: som staaer paa begge Si
der af / og stirre vidt udover Randen
/ af dette Gab, Fortroligheds Grav, /
hvor Uskylds Suk og Retfærds Klage
/ Rettet av N. W.
L. 28: nedsynke og vende ei tilbage.
/ Rettet av N. W. Derefter følger i ms.:
Af Mismod blinde Drot da sover, /
og Folket knurrer nu vildt herover, /
(ifald det tør,) og troer, at Fanden /
er enten Konge selv eller har / for
hexet Kongen, saa han ei blier vaer /
at han har et Folk, at Retfærd er til /
og stødt ei landsforviist bør være, /at
Last er strafværd Skam, om malt /
med Kongens Gunst, at Dyd, om qvalt
/ i Armods Smuds er lønværd Ære; /
at Liv ei skabtes til Fyrstens Spil /:
(som Døden noksom ham Selv kan
lære): / at Frihed er ei en farlig Ild,
/ som Ro og Konger, som Fnug, for
tære; / men Statens Sjel som Kongen
er / dens Hjerte, som rundtom sender
Blodet, / at han Übilligheden ei seer
/ i ene eje Frihedsklenodet, / som
Gud har skiftet ud til hver, / han gav
en Sjel, og at han ei tænker / det
Synd at plyndre denne Gave, / fra
Tusind, som ei Andet eje, / og Skam
at herske over Slaver, / og tungt i
Haanden ene veje / Uskyldens Suk
og Retfærds Lænker / — Ah jeg poli
tisere? . . / osv. som i teksten 1. 29.
Disse linjer er ikke overstrøket i ms.
L. 30: hvis Kongen hørte, mon han
vilde / Rettet av N. W.
L. 31: at jeg var Qvinde længer troe?
/ Rettet av N. W., som har strøket
over en linje som følger i ms.: Dog, at
jeg ei er en Mand, er ilde. /
L. 32: Jeg dadle Hoffet? Jeg taug
stille / Rettet av N. W.
L. 34, 35: de trende — o fortræfligt,
de Trende, / de tre Hofperler . . . . /
Rettet av N. W.
L. 36: en Praier, en Spotter, men
hver en Usling / Rettet av N. W.
S. 227. L. 20: ... forloren. Kom du
her, / Rettet av N. W.
L. 30: Nu troer du ei? Du leer? Nu
viid / Rettet av N. W.
S. 228. L. 7: Du hedder? Rettet
av N. W.
L. 12: Ja du Sylvanens Letsind har.
/ Ikke rettet i ms.
L. 13: og stanger —, om ei Horn du
har. / Rettet av N. W.
L. 21: og Kongens, som nu er kom
men hid. / Rettet av N. W.
L. 22: for dele med Sylvia Somren
blid. / Rettet av N. W.
L. 24—1. 2 nedenfra: Kan jeg med
begge Øren fulde / af Løgn, saa hvas
at den svide skulde / og æde som
Kræft din Mund, som tør / liig [Liv
overstr. og rettet av H.W.] Hærolds
page bag Rosenslør, / med Tændernes
Sølvbasuner udblæse / de Løgne, som
tykke af Edder, hvæse / i det for
æderske Hjerte? Ha, / om Frihed tale,
som om da / Rettet av N. W.
S. 229. L. 9—11: til Kongens Øre
og Sjel. Sylvia. I maa / Rettet av
N. W.
L. 12: ...Himlens Skyld ei Sligt . . .
/ Rettet av N. W.
L. 22: Ei sandt! Rettet av N. W.
L. 24: men smuk og dog naiv.
/ Rettet av N. W.
L. 3 nedenfra: men Hofmand kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
