Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytt supplement 37
Morgenblad erfarer det har været) . Med bedre Føie forekommer
det mig, at man kunde anke over paa Theatret at opvartes med
Ting, som den i samme Morgenblad indrykkede Prolog af Chr.
Hansson; thi et jammerligere Sammensurium kan vel neppe tæn
kes, og det skal forundre mig om Christiania Publicum dermed
har været fornøiet. Men tåger det ogsaa tiltakke med saadant,
saa synes Vedkommende mig herover at burde være høilig glade,
om de end ikke satte saadant Product i Aviser, for ret at bringe
Theatrets og Authors Skam ud. Saameget forunderligere synes
det mig, at I paa Eders Theater maa døie sligt Miskmask, som
efter hvad jeg veed, en af vore fortrinligste og meest yndede
Digtere er i Theaterdirectionen, og der ingen Tvivl kan være
om, at han baade kunde og vilde præstere en Prolog, himmel
vidt forskjellig fra bemeldte Hanssons Miskmask.
TIL DEN HØJE COMMISSION lANLEDNING AF SAGEN
IMELLEM CAND. WERGELAND OG OVERJÆGER LIE
Orig. skrevet av Henr. Wergeland i
Riksarkivet, Oslo, Personalia: Werge
land. Underskriften er av P. C. Jøn
dahl. Avskrift i Gardermosakens doms
akt s. 312 ff.; 23. nov. 1829.
Som indstevnet, eedfæstet Vidne i denne Sag, troer Under
tegnede sig det tilladt, til Berigtigelse af mit allerede ved et
Forhør paa Elstadmoen i October afgivne Vidnesbyrd, at anføre
Følgende, som, ved senere Eftertanke, er opfrisket i min
Hukommelse:
Da Cand. Wergeland i Ole Hillerens Beværtningssted, som
ommeldt, skjænkede en ridende Jæger et Glas Vim, udlod han
sig, idet han saaledes selv præsenterede ham Glasset, med nogle
Ord, henvendte til sit Selskab, i hvilke den Mening laae, skjøndt
det forekommer mig temmelig vist, uden, efter saa langt et Mel
lemrum af Tid, at turde aldeles bestemt sige dette, at disse endog
ere de samme Ord: «at han (Jægeren) hørte til en Classe, hvem
man skylder en Smule Agtelse, naar de opføre sig honet.» —
Eidsvold 23 November 1829
[Poul C. Jøndahl.]
VI. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
