Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ser en hel Del anderledes ud end Lande og Have,
Indsøer og Øer, og hvad der forresten findes, som
giver hans Marskart Lighed med en Jordglobus. Skulde
en Kanal paa Mars kunne sees med vore Kikkerter,
maatte den være fra 80 til 120 Km. bred, og et Vand
af en saa anselig Bredde, vil vi aldrig kalde Kanal
paa Jorden, hvor langt det end var; endnu mindre
passer det paa den meget mindre Planet Mars.
Noget af det interessanteste, Astronomerne har
opdaget, er Marsmaanerne, der rigtignok ikke længe
har været kjendte her paa Jorden, — de blev nemlig
begge opdagede af Hall i Washington i August 1877
og er nogle ganske mærkelige Kloder paa Grund af
deres ringe Størrelse og eiendommelige Bevægelse.
Deres hele Overflade er anslaaet til omtrent 40
Kvadratkilometer. Den Maane, der er Planeten nærmest,
hedder Fabos, og dens Bane er bare 8,000 Km.
fra Mars.
Deimos, den anden, noget større Maane, er
fjernet henimod 23,000 Km. fra Planeten, en Afstand,
som kun er den halve af Jordens Omkreds.
Men rappe sig kan disse Smaafyre, det er
sikkert! særlig den nærmeste Maane, Fabos, den bruger
bare 7 1/2 Time til at gaa rundt Planeten, dette er en
Følge af dens store Nærhed til Centrallegemet. Denne
sin Bevægelse udfører den i samme Retning, som
Mars bevæger sig om sin Axe, følgelig indhenter den
Planeten to Gange i Løbet af en Dag, og derved
fremkommer for Marsboerne den EiendommeJighed,
at den staar op i Vest og gaar ned i Øst, stik imod,
hvad der er brugeligt blandt alle andre Stjerner —
Sole, Planeter og Maaner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
