Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ikke nok hermed. To Gange om Dagen er Ny,
og to Gange er Fuldmaane. Staar den f. Ex. op
med Solen som Fuldmaane, er den allerede Kl. 9 om
Formiddagen i sidste Kvarter og Ny Kl. 12 Middag.
Den vexler altsaa Facer mange Gange i Døgnet. For
Marsbeboerne, der nøie kjender dens Gang, maa den
tjene som et meget paalideligt Uhr.
Deimos er derimod af en meget roligere Natur.
Den holder omtrent Skridt med Mars’ Axeomdreining
og vil derfor sees i lang Tid paa samme Sted og i
samme Høide over Horizonten. Dens Facer vexler
imidlertid fire Gange i Døgnet. Staar den altsaa en
Dag ved Middagstid i Syd som Nymaane, vil den om
Aftenen allerede vise første Kvarter, ved Midnat
Fuldmaane og næste Morgen sidste Kvarter; i hele denne
Tid har den kun trukket sig lidt mod Vest.
Selv Navnene paa disse Maaner er morsomme.
Ifølge den’ græske Mythologi hed Krigsguden Mars’s
Følgesvende Fabos og Deimos, Skræk og Frygt,
derfor har disse Lilleputkloder faat disse drabelige Navne.
Naar vi nu har moret os nok med at betragte disse
smaa, livlige Kloder — i Diameter maaske bare
8—10 Km. — vil vi laane en god Kikkert paa Mars for
rigtig at studere Asteroidernes Bælte.
Allerede for over 200 Aar siden gjorde man den
lagttagelse, at der fandtes et ualmindeligt stort Rum
mellem Mars og Jupiters Baner, og man tænkte sig
derfor Muligheden af, at der i dette Rum bevægede
sig en Planet om Solen, og at denne paa Grund af
sin übetydelige Størrelse endnu ikke var opdaget.
Mange bestred denne Antagelse, men andre fandt den
meget rimelig og begav sig derfor gjennem Tiderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
