Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa himmelske Opdagelsesreiser, og mærkelig nok,
Nytaarsnat 1801 blev Joseph Piazzi i Palermo ganske
tilfeldig den lykkelige Finder. Andre Astronomer
fandt nu ogsaa snart Stjernen, og alle maatte
indrømme, at det var den længe søgte Planet; men
bevares, hvor liden den var, endnu mindre end Merkur.
Piazzi gav Planeten Navnet Ceres.
Aaret efter fandt Olbers endnu en Planet, der
ligeledes vandrede i det før antagne tomme Rum. Den
fik Navnet Pallas.
I Aaret 1804 opdagedes Juno og endelig i 1807
Vesta. Disse Opdagelser førte til flere: Astræa
blev dog først opdaget i 1845, men saa gik
Opdagelserne Slag i Slag, saa man for Tiden kjender over
350, der har Kvindenavne fra alle Mythologier og
gamle Digterværker, ja i den sidste Tid har man
endogsaa maattet ty til almindelige Navne, for
Kvindenavne maa de have disse smaa übetydelige Kloder,
mens de store Planeter har Mandsnavne, naar
undtages den smukke, men tilslørede Venus. Forresten
betegnes de ogsaa ved Numre i den Orden, de er
opdagede. Det sidste Aars Mangfoldighed af
Asteroider er væsentlig opdagede ved Fotografiens Hjælp,
der mere og mere træder i Astronomiens Tjeneste.
Fra Mars reiser vi altsaa gjennem
Asteroidesværmen til den næste store Planet, den største i vort
Solsystem, til den Stjerne, der næst Venus straaler
smukkest paa vor Morgen- eller Aftenhimmel, til den
hvidgule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
