Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XX. Sorg og Drøvelse - XXI. Ferie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Syntes han, at jeg skulde levere Stykket ind til
Det kongelige Teater?
- Tja-e ... men nu har de jo lige spillet „Hærmændene”.
Jeg er vis paa, at mine Øjne straalede, da jeg svarede:
- Ja, jeg har været henne at se det!
Han smilede:
- Har mærket det ....
Fru Munch stak Hovedet ind fra Naboværelset og
sagde:
- Andreas, har du Tid?
Jeg var dybt skuffet over Resultatet af mit Besøg.
Men det lærte jeg altsaa, ikke for Fremtiden at
stave Sanser med d.
- - -
Da jeg kom hjem, skrev jeg denne dybe og bitre
Aandrighed i min „Muæmaj”, som der staar udenpaa
Kvartbindet af mine Optegnelser (man var jo Græker):
„Hvad er Fred? - Et Substantiv?”
XXI
FERIE
Jeg tog altid mine Ferier helst om Sommeren.
Lollandsbanen maa være bleven færdig, det Aar jeg
fik Plads i Kjøbenhavn, thi allerede i den første Ferie
kunde jeg køre med Toget lige til Nakskov.
Jeg var henrykt derover. Det gik jo hurtigere!
Som i en Rus af Længsel efter Holmegaard og dens
Beboere, var de sidste Dage før Ferien gledne hen.
Jeg glemte alt andet. Hørte ikke, naar der blev
kaldt. Stod som hypnotiseret og stirrede hen for mig.
Sagde Ja, naar jeg skulde sige Nej, og rødt, naar der
skulde svares blaat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
