Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXI. Ferie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Sover De, lille Wied? spurgte Wiene og smilede
med sit gode Smil.
Han vidste vel, hvad Længsel og Forventning var,
han, som havde sin søde, lille Kæreste siddende i
Hobro!
- - -
Strækningen Kjøbenhavn - Nykjøbing syntes aldrig at
skulle faa Ende. Denne gentagne Skiften fra Tog til
Dampskib og om igen til Jernbane, tog alt for lang
Tid.
Paa Nykjøbing Station stod „Latinerne” fra Nakskov
og Omegn opstillede for at byde Goddag.
Det var den første Hilsen fra de hjemlige Steder.
Og endnu festligere var det, hvis Dagen passede
saaledes, at Kammeraternes Ferie ogsaa var inde.
Saa gik det med Sang og Klang og Snakken hele
Lolland igennem.
Vi glemte Byer og Stationer.
Kun én Station huskede vi: Søllested. Der var
nemlig en Dame-Stationsforstander. Det interesserede
os uhyre at se hende komme ud paa Perronen med
Uniformshue paa.
Hele Kupeen talte om dette Fænomen.
Saa naaede vi Aunede. Og endelig saa’ vi Nakskovs
korthalsede Kirkespir.
Hvem mon var paa Stationen!
- Ikke stikke Hovedet ud! Ikke stikke Hovedet ud!
varskoede de Besindigere.
Men vi sloges alligevel om Vinduespladserne. Det
kom an paa at være den første, der kunde raabe:
- Der er Fa’r! Eller: Der er Mo’r! Eller: Der er
Provst Petersen! Eller: Der er „Nas”, „Jyden”,
„Langhalm” eller „Tesse”!
Lutter Navne paa elskede forhenværende Lærere.
- - -
I samme Nu, Toget holdt var vi nede paa Perronen,
glemte ofte Vadsæk, Kuffert, Overfrakke, Hat, bare for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
