Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXI. Ferie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samme „Dorothea S.” havde i flere Aar en fast Parketplads
i mit Hjertes Teater. At sige, naar jeg var
hjemme. Var jeg i Kjøbenhavn, satte jeg hende op i
anden Etage.
Aa, men hvor hun var dejlig i Ferien! Brun og rød
og rund! Nu begyndte jeg nemlig at forsone mig med,
at Kvinderne ogsaa havde Legeme.
Dagen efter Ankomsten listede jeg mig over i
Nærheden af Dorotheas Forældres Gaard.
Hendes Moder var den tidligere omtalte muntre
Frue, der købte ind med Portemonnæen stoppet trind
af Avispapir.
Hun favoriserede vor Kærlighed.
Kaldte mig simpelthen: Svigersøn! Hvad der bragte
Rødmen op baade i mine og „Genstanden”s Kinder ...
Men altsaa, tre Dage efter at jeg var returneret til
Kjøbenhavn, var Dorothea, om end ikke glemt, saa
dog gemt hen - og jeg besang i en smeltende Sonet
Elise, der boede paa Strandvejen:
Vi vandred rundt i Havens dunkle Gange,
jeg havde mod mit Hjerte trykt din Arm,
en dejlig Stemning vaagned i min Barm;
thi højt i Træ lød Nattergalens Sange,
mens Maanen smiled’ mildt paa Himlens Bue,
og Sundets Bølger gik foruden Larm,
og Aftenluften bæved sødlig varm -
alt nærede mit Hjertes stille Lue.
Da siger du: „Nu hjemad jeg maa drage” -
Det var, som fo’r et Sværd mig i mit Bryst;
men jeg maa tie, smile og forsage.
Oh! Bort med dig drog alt, som var min Lyst!
Da jeg stod ene, uden dig tilbage;
da stod jeg ene, ene uden Trøst!
Hvilket altsaa imidlertid var Løgn. Thi dels havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
