- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
101

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIII. Studiestræde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lejede to Værelser i det historiske Nr. 4 i Studiestræde.

Vor Lejlighed havde tidligere været beboet af Herman
Bang, Gustav Esmann, Peter Nansen.

Værtsfolkene hed 0ttesen: En høj, slank, forhenværende
smuk o. s. v. Kone, energisk, dygtig, slagfærdig, - og
hendes fede, noget apatiske Mand, som nærmest anvendtes
til at gaa Byærinder.

Da min Broder og jeg flyttede ind, boede der en
Del Folketingsmænd i Huset. Og i Køkkenet bag vore
Stuer logerede den senere saa bekendte Politiker og
Folketingsmand J. K. Lauritzen. Han læste til juridisk
Embedseksamen, hjulpen frem af nogle Velyndere,
der tidligt havde lagt Mærke til hans eminente Begavelse.

Hos Ottesens boede han gratis i Køkkenet mod at
børste de Logerendes Tøj og Støvler. Desuden gav
han Undervisning i Matematik.

- Har-r-r De det? Hører jeg ham r’re løs paa sit
Jydsk, idet han demonstrativt slog Kridtet mod den
sorte Tavle, saa at Stumperne raslede rundt i Rummet.

- - -

Paa den anden Side af Væggen sad samtidig John
og søgte i sit Ansigts Sved at forklare mig
Begyndelsesgrundene af samme forfærdelige Videnskab.

Jeg begreb nemlig ikke et Muk.

Og har til Dato aldrig begrebet det!

John var færdig med at „staa” i Fonnesbechs
Herreekviperingshandel paa Østergade og læste nu
flittigt til polyteknisk Eksamen.

Han underviste mig ogsaa i Astronomi.

Der er i dette Fag noget mystisk noget, der hedder
„Paralaxen”. Den har voldt mig megen Kummer.

- Kan du ikke faa ind i din tykke Hjerne, at - -

- Nej, sagde jeg - Nej!

Og i Køkkenet ved Siden af skreg „vores Sokrates”,
Je Kaa, som Gadedrengene kaldte ham:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free