Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIV. Studiestræde II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Ironi. Jeg tror ikke, Hjertet bliver blødt af den
Slags Arbejde, (?); men Verden er dog saa grin- og
naragtig, saa det er umuligt at lade være at kritisere.
Jeg er naturligvis lige saa grinagtig selv; f. Eks. naar
jeg i mit onde og triste Lune vandrer lig en Statue
omkring med himmelvendte Øjne og foldede Hænder.
Jeg tror, at jeg næste Gang, det sker, skal gaa hen foran
et Spejl for at le mig i godt Humør igen. Men det er
sandt, Kragen, han mener jo selv, at han er et kønt
Dyr; saa den Kur nytter nok ikke.”
- - -
Saa skifter Sindet, og Humøret bliver atter lyst.
„O, menneskelige Natur, hvor er du forunderlig, uudgrundelig,”
skriver jeg. „Er jeg den samme, som jeg
var for nogle Maaneder siden? Nej! Hvad er jeg da?
Mig selv! - I Vinter var jeg nemlig en gal Mand,
plaget af Tusinde Sorger og Bekymringer som, i Parentes,
ingen Steder har hjemme. Nu derimod er jeg glad
og tilfreds, som et ungt Menneske bør være. Hvad er
Skyld i Forandringen? Jeg véd det ikke. Jo, jeg véd!
Det er Vorherre, som har hjulpet!”
„For at leve godt i Verden behøver man kun at
være god!” skriver jeg paa min 21-aarige Fødselsdag,
6te Marts 1879. „Det vil sige,” fortsætter jeg
noget dunkelt, „altid at være tilfreds med sig selv.
Derpaa skal nu min Stræben gaa ud; thi kun ved at
være tilfreds med sig selv, det vil sige: ikke ønske
sig anderledes, end man er, men arbejde paa at
blive anderledes, paa at blive bedre og bedre, ædlere
og ædlere, føler man først den sande Livsglæde.”
Jeg havde altsaa tre Ting at „arbejde” hen imod: at
faa Studentereksamen, at føre min Ven Wienes Bøger
og at blive „ædlere og ædlere.”
Desuden skulde jo ogsaa Digtningen passes.
Jeg fik endogsaa Tid til at deltage i den literære
Strid i Slutningen af Halvfjerdserne og Begyndelsen af
Firserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>