Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIV. Studiestræde II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og jeg stod paa „De Gamle”s Side. Til Professor
Andreas Munch skrev jeg et Poem paa otte Vers
i Anledning af hans „Fra en gammel Digter” i
Ill. Tid. 25de Februar 1877.
De to første Vers lyder saaledes:
„Det er dog kedeligt med disse Gamle” -
En Taabe, som har kunnet sige sligt.
Jeg mener tværtimod det Land er rigt,
i hvilket Olding-Skjaldene sig samle.
En Vredes Straale i mit Øje luer
ved at se dig forhaanet uden Grund,
thi end din Harpe har en klangfuld Bund,
af en af Døgnets usle, sløve Fluer!
Hvem denne nedrige „Flue” var, husker jeg ikke
mere. Men Slaget traf ham ikke, thi Ill. Tid. nægtede
til min store Forundring at optage mine Vers.
Ligesaadan gik det mig med et Digt paa 16 dejlige Strofer,
som jeg et Aar senere indsendte til det af Peter
Hansen redigerede „Nær og Fjærn”.
Digtet hed: „Et Spørgsmaal”, og et Par af Versene
lød:
Man taler, man skriver, man trykker, man læser
i Bladene hist og i Bladene her
om „Tankefrihedens” herlige Færd
for en og for hver -
lig arrige Gæs ad hinanden man hvæser.
- - -
Jeg beder Jer kun om taalmodig at høre
et eneste Spørgsmaal og svare derpaa:
Jeg kan ej forstaa,
hvorfor I „det gamle” aldeles forsmaa ...
er det bedre, det, I vil fremføre?
Hvad er det, I vil? Skal bort Rel’gionen?
Nuvel, men hvad giver I os saa igen?
Hvad stiller I hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
