Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maskeradekostyme: en Klovndragt af Teateratlask, halvt blaa
og halvt gul.
Gunnar var standset midt paa Gulvet. Først kunde
han kun se Lampen og Klaveret og dets nærmeste
Omgivelser. Men da hans Øjne havde vænnet sig til det
dæmpede Lys, og han saa’ det hele Kaos, smilede han.
- Ja, er det ikke vanvittigt? spurgte Sif og tog
ham om Armen og drejede ham rundt.
- Storartet! Men hvor er det Klaver - kommet fra igen?
- Det har Benjamin lejet til Dig. Jeg var med. Han
sagde, at det aldrig blev dit Værelse, naar der ingen Klaver var.
- Hum! hvor mon han har faaet de Penge fra? Gunnar saa’ mørk ud.
- Af Kæresten vel, af „Prinsessen”. Men lad os
ikke tale om det nu!
Hun trak ham ned paa Chaiselonguen og satte sig
selv ved Siden af ham;
- Tak for alle dine dejlige Breve! sagde hun og
kyssede hans Hænder.
- Dejlige? spurgte han og vendte Ansigtet bort.
- Ja, netop dejlige, Du! baade de gode og de
onde; for saadan er Du jo, og saadan holder jeg af
Dig ... Men jeg synes, Du er saa underlig? Er Du
slet ikke lidt glad over, at Du har mig igen?
- Det er nok Dig, der har mig, mumlede han.
- Hvad er det, Du siger?
- Jeg siger, at jeg er lidt træt af Rejsen. Og saa
er jeg sulten.
Hun rejste sig hurtig.
- Ja nu skal jeg lave Te, nikkede hun - jeg
glemmer jo rent mine Husmoderpligter af Glæde over
min lille Mand! Læg han sig saa ned og hvil sig
imens ... Skal jeg pusle ham, Barnet?
Hun stak sine Arme ind under hans Ben og lagde
ham op paa Chaiselonguen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>