Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Ligger han nu godt? spurgte hun og strøg ham
over Kinden og Skægget med sine store, hvide Hænder.
Han greb hende om begge Haandledene og trak
hende ned til sig:
- Mit Livs Forbandelse! hviskede han og klemte
sine Fingre haardt sammen.
- Av, av! Gunnar dog!
- Mit Livs Forbandelse! mumlede han igen.
Hun lo, saa alle hendes hvide Tænder skinnede frem:
- Ja-a! sagde hun - saa jag mig fra Dig da!
- Du kommer jo igen!
- Ja-a, hver Gang kommer jeg igen! Du kan jo
ikke undvære mig!
- Kys mig, bad han.
Hun kastede sig ned paa Knæ foran ham og trykkede
sine Læber imod hans. Og det var, som saa’ han
tusinde flimrende Ildorme bag sine lukkede Øjenlaag.
- Mere, hviskede han - mere! Kys mig mere! Og
han slog sine Arme om hende og knugede hende tæt
op til sig.
- Mit lille Barn, sagde Sif, og atter skinnede
hendes hvide Tænder - min lille Dreng! Saadan er det,
jeg vil ha’ Dig!
Det ringede. Hun rejste sig hurtig, ordnede sit Haar
og strøg sig med Hænderne ned over Kjolen:
- Det er Fætter Benjamin, sagde hun og gik ud
for at lukke op.
Gunnar aabnede langsomt Øjnene og lod dem glide
rundt i Værelset. Han smilede tungt: Her laa han paa
den samme „Chaiselongue”, bag det samme Klaver,
under den samme Lampe. Hvad havde saa hans Rejse,
hans Breve, hans „Opgørelser” gavnet ham? Det var
bare Stuen, der var bleven en anden. Saasnart han kom
sammen med Sif, gjorde hans Tanker ham til en Klud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
