Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gunnar havde lagt Mærke til, at hver Gang dette
Par krydsede hans Vej, var han Genstand for
forskellige Stemninger. Enten var han ved at tage sin
Portemonnæ op af Lommen og tilbyde dem alt, hvad der
var i den, for at de skulde forsvinde og aldrig vise sig
for ham mere. Eller han følte Lyst til at slaa dem i
Ansigtet med sin Stok; eller tage ham og gennemtærske
hende med! Men undertiden slæbte han sig ogsaa
forbi dem, stiv og lam i Benene af mystisk Angst
for, at de skulde stille sig i Vejen for ham og tiltale ham.
Og saadan omtrent var hans Stemning for Øjeblikket:
Han tænkte paa at gøre kort omkring, løbe om paa
den anden Side af Stationen og krybe over Masser af
Havegærder og Plankeværker for at undgaa dem.
Men Parret havde allerede faaet Øje paa ham og
magnetiseret ham. Og bag sig hørte han
Klædekræmmerens: Tszjumss!
Han tvang sig derfor til at følge Spadserestien forbi
de to ventende, der stod Arm i Arm op mod Vareskurets Bræddevæg.
Han skød Hjertet op i Livet, som man siger, og
stolprede afsted. Hans Ben syntes ham tunge og
opsvulmede og uhandlelige (særlig Stykket fra Knæet og
nedefter). Men rimeligvis var hans Gang let og hurtig, som
den plejede at være, og ingen uindviet vilde vel kunnet
opdage mindste Forandring i hans Udseende. Han
skred afsted med løftet Hovede og svajende Arme og
stødte Stokken kraftigt i Vejens Grus.
Men han følte Parrets skadefro Øjne hvile paa sig.
Og han var paa Nippet til at stille sig hen foran det
og med foldede Hænder tryglende raabe: Du almægtige
Gud, hvad har jeg dog gjort Jer? Lad det komme
til en Forklaring. Jeg kender Jer jo ikke!
Men han gik tilsyneladende rolig videre. Og idet
han passerede Kvindfolket saa tæt, at hans Frakke næsten
berørte hendes Kjole, sagde hun, hviskende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
