Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden at bevæge Læberne, men med al den sublime
Ondskab, der kan ligge i en Kvindes Blik, Miner og Stemme:
- Timelærer!
- Tszjumss! lød det i det samme fra Hr. Smith,
der var vundet op paa Siden af Gunnar - Jeg tillader
mig, da jeg har den Lykke at indhente Hr. Greven ...
- Aa gaa Fanden i Vold!
- Hva’beha’er? ... Skal Hr. Greven til højre eller til venstre?
- Jeg skal til Gøteborg!
- Til ...? Saa-aa? Naa ... til Gøteborg?
- Ja, for Luftens Skyld!
- Ja ... ja, der skal jo være fortrinlig Luft! Men-æ ...
- Jeg tager med Dampskibet herfra til København
og saa videre over Malmø!
- Ja ... ja det er jo en Rute, stammede
Klædekræmmeren mere og mere forvirret. Men saa smilede
han paa en Gang belevent over hele Ansigtet og sagde:
Hr. Greven tillader maaske, at jeg følger Dem om Bord?
Gunnar saa’ ham stift ind i Øjnene: Der skal nok
ualmindelig skarp Lud til det skurvede Hovede! tænkte
han. Manden morede ham ikke længer.
- Gør mig ondt, sagde han saa - kan desværre
ikke nyde den Ære! Skal først ind paa Anstalten at
gøre Kondolencevisit hos min Tante, Baronesse
Rosenkranz. Har mistet sin Yndlingspapegøje.
- Timelærer! - - Paa Amager Realskole! - - Halvtredsindstyve
Øre Timen! blev der pludselig klart og distinkt raabt
lige ved Siden af ham.
Han greb sig forvildet til Hovedet og saa’ sig om.
Der var ingen andre end Hr. Smith i Nærheden. De to
stod alene paa Gangstien, der fører fra Stationsbygningen
ned til Badeanstalten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>