Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vel sagtens osse en a’ disse hersens Stodiosus Makulaturosser!
De var naaet ned til det Sted, hvor Vejen deler sig.
Brændehuggeren gik ad den, der fører over Markerne
til Ordrup By, og Warberg gik op over Bakken forbi
Berlings Villa og den katolske Kirke.
Han var glad over at have faaet denne Passiar med
Manden. Saadanne sunde, umiddelbare og naive Ord
styrkede altid mægtigt hans Tro paa Folkets
Levedygtighed. Ti „Folket” er og bliver dog til syvende
og sidst disse Hundredetusinder i Hytterne og ikke de
Titusind livstrætte, symbolske „Dekadenter” i Kunst,
Literatur, Videnskab, Politik, Præsteskab og de tre
øverste Rangklasser! Herregud, var de kede af Livet,
Deherrer, saa kunde de jo gaa hen og hænge sig. Det
ha’de de Lov til. Men de ha’de „Dælen flænseme”
ikke Lov til at indpode deres lyrisk-kristelige
Kadaverbakterier i sunde, levedygtige Hjerner! Ja-a,
ja-a, han vidste godt, at han selv var smittet af
denne Begrædelsens Pest! Det behøvede man ikke at stikke
ham i Næsen! Men han kæmpede imod, han søgte Lægemidler,
han vilde helbredes! Medens de andre derimod
gik rundt og behagede sig i at slaa til Væds om, hvem
der kunde græde den største Potte fuld! ...
Han satte sig paa Bænken oppe paa Toppen af Bakken
og saa’ ud over Landskabet.
Forrest en graagul, afhøstet Rugmark. Saa Ordrup
By med sine spredte Haver og Villaer og sin røde,
tospirede Kirke, der lignede en kæmpemæssig Snegl
med oprakte, spejdende Følehorn. Bag Byen Marker
igen og Strandvejen med Tuborg Fabrikker. Og længst
ude, som et bredt, staalblaat Baand i Horisonten,
Sundet prikket af hvide Sejl og sorte, røgomhyllede Dampere ...
Saa rullede der pludselig frem over hans Hovede
dybe, rungende, alvorsfulde Klokketoner. Det var den
katolske Kirke, der ringede ind et eller andet „Ave”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
