Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller „Vesper”, eller hvad det nu hedder. Der var
Stemning deri, Mystik og højtidsfuld Pragt. Noget med
purpurklædte, bredbrystede Prælater, som under
Røgelseduft og Orgelbrus og manende, dybttonende Mandssang
vandrer frem mod høje, guldstraalende Altre ...
Gunnar lukkede uvilkaarlig sine Øjne. Og for et
stakket Sekund følte han denne stille, navnkundige,
vuggende Fred, der overgaar al Forstand ...
Men saa brast han i Latter.
Thi ovre i Kirken i Ordrup havde man nu aabnet
Taarnlugerne, og ud igennem dem halsede nu løs i
hæsblæsende Tempo, som en arrig, bitte Køter, en
lille gnældrende Madklokke! - „Vi skal s’gu vise
dem, at vi kan osse ringe til Ave!”
Klokkeringningen holdt inde. Først fra katolsk Kirke
og straks derpaa ovre fra Sneglen i Ordrup.
Warberg rejste sig. Han havde faaet Lyst til at gaa
ind i Kirken for at opleve den Røgelseduft og
Orgelmusik, han havde siddet og drømt om. Men da han
kom hen til Gitteret omkring Kirkepladsen, saa’ han, at
Porten var lukket. Han gik dog op til Kirken og tog
fat i Laasen. Jo, den var lukket. Saa vendte han om
og gik ud paa Vejen igen.
- Hvad om han prøvede paa at komme ind i selve
Klosteret der bag ved! Jamen hvordan? Hvordan skulde
han introducere sig? Han havde altid haft en næsten
uovervindelig nervøs Skræk for slige uanmeldte
Introduktioner. Han plejede fuldstændig at miste Mælet.
Stod og stammede og hakkede og rødmede af lutter
Generthed. Det var derfor, han aldrig havde gjort
Forsøg paa at tjene Penge som Journalist.
Han stod tøvende og tvivlraadig udenfor Gitterlaagen.
Saa tog han pludselig en kraftig Beslutning og drejede
om ad Vejen, der fører ned til Klosterskolen. En halv
Snes Alen fra Porten standsede han og kastede et Blik
langs Rækken af Husets nøgne, gardinløse Vinduer:
Intet Liv at spore derinde. Hele den store Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
