- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
213

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

syntes øde og forladt! Nu vilde han blive staaende her
et Kvarter, og hvis der saa ikke kom nogen og paa
en eller anden Maade hjalp ham indenfor, saa vilde
han gaa sin Vej igen! Han saa’ paa sit Ur: tyve
Minutter i fire. Godt, saa sagde vi: fire. Hvis der ikke
viste sig nogen inden fire, saa gik han!

Han stak det venstre Ben frem, støttede sig mod sin
Stok og stirrede over paa „Hospitiet”. Nu skulde det
vise sig, om Deherrer derinde var besjælet af den rette
caritas, caritatis og vilde komme en nødlidende
Broder til Hjælp: Han smilede, han syntes, det var et
genialt Paafund, dette her, at lade Skæbnen raade for
hans Visit! Men der maatte gøres noget mere for at
tildrage sig en sympatetisk Opmærksomhed! Han stak
det højre Ben frem og sank i Hoften, trykkede begge
Hænder mod Ansigtet og tittede ud mellem Fingrene
... Vilde der da ikke komme nogen! Skulde han
maaske besvime! Han trak forborgent Uret frem:
allerede gaaet ti Minutter!

Da hørte han Hængsler knirkende dreje sig og løftede
forfærdet Hovedet:

Porten var blevet aabnet, og en høj, graahaaret Mand
i sid Kjortel og med melonfarvet Kalot paa Issen skred
langsomt hen imod ham.

Warberg var lige ved at gøre omkring og løbe sin Vej.

- Er De syg? spurgte Manden venligt.

- Ja, hviskede Gunnar. Og han befandt sig virkelig
i dette Øjeblik ikke ganske vel.

- Kom ind med mig, vedblev Pateren (han talte
med stærk tysk Accent) - De kan hvile Dem inde hos os!

- Tak, stammede Gunnar - jeg ...

- Støt Dem kun til mig. Saadan ja.

Han havde lagt Warbergs Arm i sin. Og de gik
langsomt Fod for Fod hen mod Porten. Gunnar vidste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free