- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
292

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


- Jeg tror s’gu, han siger „Di”, Pudset! Nej, det
er Værtindens. Ta’ nu Frakken a’!

Hun hjalp ham Overfrakken af og hængte den op
paa en Knage henne ved Dørkarmen.

- Sæt Dig hen paa Chaiselonguen! sagde hun saa.

- Tak, jeg sidder godt.

- Jamen jeg vil sidde ved Siden a’ Dig!

- Det bryder jeg mig ikke om.

- Hvad’ er Du da kommen herop for?

- For at snakke lidt med Dig ... Og saa for Resten
ogsaa for at drille Præsten dernede.

- Han! hun lo skingrende op - den Torsk! ...
Det skulde bare være mig, der var Mandfolk, jeg
skulde ordentlig elske Pigerne, naada! ... Skal vi
saa virkelig ikke?

- Nej vist ikke, smilede Gunnar igen - De skal
fortælle mig lidt om, hvordan De lever og ...

- Tror Du, jeg la’er mig holde for Nar? sagde
hun og rejste sig.

- Bevares vel, nej! De skal naturligvis ha’ Deres Betaling.

Han tog sin Portemonnæ op og lagde nogle Penge paa Bordet.

- De er dog et underligt Fjols! sagde hun formildet.
Saa tog hun Pengestykket og spyttede paa det og
puttede det i Lommen - Det er Handsel for i Aften! sagde hun.

- Hvad er det for et Brev, som ligger der? spurgte
Warberg og pegede paa en Konvolut paa Bordet.

- Det er fra min Bro’r.

- Maa jeg læse det?

- Hæ’, hva’ Glæde ka’ De ha’ a’ det?

- Jo, det morer mig.

- Ja værsgo’ ... men skynd Dem lidt, for jeg skal ned igen.

Pigebarnet satte sig hen til Klaveret og famlede
nogle smaa Melodier frem: Fædrelandssange, Revyviser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free