Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inde i sin Sjæl er fast overtydet om, at han skal blive
saligere end sin Røgter? Eller tror Du ikke, at en
Kammerherreinde vilde blive særdeles pikeret, om hendes
Sjælesørger for Alvor vilde paastaa, at hun skulde fare
til Himmels med sin Vadskerkone? Naa, men det gør
en fornuftig Sjælesørger jo heller ikke! endte han - Summa
summarum er, at „Hedninger” som Du og jeg
foreløbig maa leve Livet efter bedste Beskub ... maa
gaa „vor dunkle Vej alene”!
Warberg tav og saa’ hen paa Vennen for at høste
Bifald; men Tage havde lænet sit Hoved tilbage paa
Puden og lukket Øjnene. Sollyset spillede ind gennem
Ruderne og lagde sig hen over hans blege, indfaldne
Kinder og magre, gulhvide Hænder. Der hørtes ikke en
Lyd i Huset, kun en svag Susen af Havens nøgne
Træer naaede frem til Gunnars Øre, og saa en Træorm,
der gnavede et Steds i Muren.
- Tage ...
Den syge slog Øjnene op og saa’ paa Warberg med
et tungt, sørgmodigt Blik.
Gunnar lo stille, som man ler, naar man pludselig
kommer til at huske paa noget morsomt:
- Kan Du huske, Tage, begyndte han - kan Du
huske den Aften, Du havde Fødselsdagsselskab oppe
paa vor Kvist paa gamle Kongevej? Punchen stod i et
stort Lerfad midt paa Bordet, og vi drak af Tekopper,
som vi havde laant inde hos Fru Petersen. Du havde
skrevet til os, at vi skulde møde i Kjole med
Ordensbaand, og vi stillede allesammen med de
pragtfuldeste Kotillonsstjerner rundt paa Brystet ...
- Ja-a, smilede Tage og livedes kendelig op som
et bedrøvet Barn lives op, naar man for syttende Gang
fortæller det den samme Historie. - Ja-a, det var den
Gang, den tykke Nielsen havde ladet alt sit Skæg rage
af og mødte op friseret med Pandehaar og Skilning,
saa ingen af os kunde kende ham!
- Ja det er rigtigt, ja, han var storartet! Men kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
