Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
du saa huske den lille Vejbel, ham den nærsynede
lille Rad, som ingen at os kunde lide, men som Du
ha’de inviteret med, fordi du dengang var forelsket i
hans Søster? Kan Du huske, da han pludselig stak
Hovedet ind ad Døren og spurgte, om det var her,
Student Banner boede? Saa var der en af de andre, der
raabte: Næi, det er henne paa Værnedamsvejen Nummer
fire i Skolen paa Kvisten til venstre! Og saa gik
Fjolset hen og rumsterede en halv Time oppe paa
Skoleloftet og blev til sidst smidt ud af Pedellen!
- H-ja a, han var en rigtig Idiot, den Vejbel! lo
Tage - men Søsteren var Skam nydelig!
- Jamen kan Du saa huske, vedblev Warberg - dengang
vi fulgte Gæsterne paa Vej hjem om Natten, saa
kravlede Pontoppidan ned i en Lyskasse paa Vesterbrogade,
og det var næsten umuligt at faa ham halet op igen!
- Ja, og da vi saa kom hjem, Du ... det synes
jeg nu næsten var det allermorsomste! saa ha’de vi
glemt at lukke Døren, da vi gik, og saa fandt vi
Brændehandlerens store væmmelige, snavsede Hund
ligge nok saa hyggeligt oppe i din Seng! og vi
nænnede ikke at jage den ud, men lagde den hen paa
Sofaen og bredte Sengetæppet over den, for at den ikke
skulde fryse!
- Ja for vi var jo gode ... og fulde! lo Gunnar.
Og saaledes blev de ved at opfriske gamle Minder
en Tid lang; og Tage glemte sine Bekymringer og der
kom et svagt rødt Skær over hans Kinder og Lys i hans
Øjne, indtil han saa pludselig sagde:
- Nu tror jeg, Du maa gaa, Gunnar, for jeg begynder
at blive saa underlig træt; jeg tror, jeg vil sove lidt.
Og saa rejste Warberg sig og bød Farvel ... og
god Bedring og lovede at komme snart igen.
Men da han saa kom næste Gang, var det, at Tage
ikke længer kunde tale. Og sidste Gang, han var ude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
