Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Tiden randt jævnt og roligt hen for Gunnar, som
den vel rinder for de hellige Brødre i et skærmende
Kloster; fed blev han ganske vist ikke, men Støjen ude
fra den larmende Verden pinte ikke hans Øren og
foruroligede ikke hans Hjerte; og det er allerede meget
for et Menneske, der har forbrudt sig mod Samfundets Love.
Og ensomt havde han det ej heller; Fangevogteren
kiggede jævnlig ind til ham, og de samtalede om alt
mellem Himmel og Jord, thi Hansen var Tænker og
Naturdyrker. Han var født paa Landet ligesom Warberg,
og hans Ideal var at ende som Herskabskusk:
- Saadan at gaa og pusle om et Par Heste, Hr.
Warberg, sagde han - strigle dem og vadske dem og
køre Gødningen ud paa en Trillebør om Morgenen, lige
naar Solen er staaet op, og Fuglene begynder at pippe i Træerne!
Og han fortalte Gunnar om sit Liv derude paa Landet,
hvor han fra sit syttende til sit en og tyvende Aar
havde tjent hos en Præst og haft det „urimelig godt”.
- Men saa blev jeg jo Soldat, ser De, og saa kom
jeg her ind til København, og dér var der en Pige i
Lille Kongensgade, og hende gik det mig galt med,
og vi maatte gifte vos. Og saa skaffede Kaptejnen mig
denne her Ansættelse, for paalidelig har jeg jo altid
været. Men det er et forfærdeligt Liv, Hr. Warberg, vi
har saamænd meget værre end som Fangerne, for de
fleste af dem kommer da ud igen. Aa, somme Tider
naar jeg har Frisøndag og gaar mig en Tur ud ad
Amager til og ser paa Markerne derude og Grøfterne
og Træerne, saa længes jeg saa rent forskrækkelig efter
den Tid ovre paa Præstegaarden, hvor jeg gik og passede
mine Heste og pløjede og høstede og kørte for
Pastoren og hans Damer! Det kan ligefrem saadan
stemme mig for Brystet, at jeg sukker ved det. Og
var jeg ikke gift og ha’de Kone og Børn, saa meldte
jeg mig rigt’nok ogsaa fra Bestillingen her og tog ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
