Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Landet igen, selv om jeg skulde lide noget, inden
jeg fik mig en Plads. For om man ogsaa sulter lidt
derude, saa har man dog Friheden og Naturen!
Gunnar sad stille og andægtig og lyttede til Mandens
Klage; og en Gang imellem gav han ham et godt Ord,
eller foregøglede ham et fjernt Haab, som man jo gør,
naar man staar raadløs over for et andet Menneskes Sorger.
Og Hansens blege Ansigt opklaredes, hans frygtsomme
Øjne fattede Mod, og han gik trøstet bort - for
at komme igen næste Dag og begynde forfra.
- - -
Paa Landet!
Det var sen Eftermiddag og halvmørkt i Cellen.
Gunnar sad i sin Lænestol med Hovedet hvilende mod
dens Ryg og Øjnene lukkede, som om han sov:
Paa Landet! Ja han vilde flytte ud paa Landet,
naar han nu i Morgen var færdig med Historien her!
Han vilde leje sig ind i et lidet Bondehus og tage alle
sine Møbler og alle sine Sager med sig og indrette sig
et Arbejdsværelse i den lave Stue til Haven, hvor Træer
og Buske og Plæner snart vilde staa pyntede i Foraarets
lyse Pinsedragt. Han skulde se Skoven springe ud,
hvad han ikke havde set paa mange Aar, ikke saadan
rigtigt da. Og langs Aaens Krumninger skulde han
vandre og høre Vandets klukkende Rislen mellem Rør
og Siv. Og i Dalen mellem Mosebakkerne skulde han
ligge under det gamle Egetræ og se Storkene spanke
omkring paa deres røde Stylter. Og hvor han skulde
arbejde! Den ene Bog efter den anden skulde han gøre
færdig, og de skulde alle være fyldt med Glæde over
Livet, og alle skulde de være Mesterværker. Og var han
træt af at skrive, tog han sin Hat og Stok og fulgte
med sin Ven Sognefogeden rundt paa Markerne, hvor
Køerne stod og gumlede i sig det høje Kløver, hvor
Karlene sang bag Ploven, og Pigerne plukkede Forklædet
fuldt af himmelblaa Kornblomster og skarlagenrøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>