Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsens Ondskab 151
- Tha ...
- Der kommer nogen!
- Tha ... nu ska’ theg ...
Konsulen gjorde Forsøg paa at staa op fra Bænken,
men kunde ikke.
Knagsted hjalp ham.
- Og her er din Stok.
- Tsak ...
- Kom saa!
- Tha ...
Og saa gik de.
IV
Da Thomsen hin Aften kom hjem fra Møllegaarden,
laa Hane-Mortensen stiv og kold og død i sit Rum i
den lille Husflidskuffert.
Stiv og kold og død - og befriet fra Livets Byrder ...
Gamle Mo’r Karen hvilede for længst i Søvnens
Arme; eller i det mindste laa hun da i sin Seng. Og
Manuel listede gennem Stuerne og Køkkenet op paa
sit Værelse. Deroppe stod i en Krog en værkbruden
Tørvekurv, hvori Mortensen havde tilbragt de sidste
Uger, nu da det var begyndt at blive koldt i Vejret,
og det ikke længere havde været ham muligt at holde
sin elendige Krop varm i Reden ovre under det lille
Vindue i Skuret.
Thummelumsen havde tændt Lampen og stod nu
med det hensovede Dyr i Hænderne.
- Nu har man udstridt, lille Mortensen, mumlede
han - Nu er man færdig! ... Aa Herregud, ja!
Og Manuel blev trang om Hjertet. Græde gjorde
han vel ikke; men der laa dog en stor bedrøvelig
Klump og trykkede ham indvendig i Brystet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
