Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
152 Livsens Ondskab
Og sæt Hanen var gaaet hen og havde strittet *),
forinden den havde været ude paa Gaarden!
Der jog som et Knivstik igennem ham.
- Da ha’de man været fortabt! ... Men Vorherre
var god; og hans Miskundhed varer evindelig!
Han tog paany Tørklædet og svøbte det varsomt om
sin døde Ven. Mortensens Ben havde strakt sig stift
ud og syntes dobbelt lange og magre, nu Kroppen
helt var sunken sammen, efter at den sidste Livsfunke
var slukket.
Men de vældige Sporer krydsede lige martialsk
hinanden; og de tvende resterende Halefjer sad endnu
paa deres Plads. Vel havde man kapituleret, men med
Ære!
Stille lagde Manuel den døde ned i Kurven. Klædte
sig af, slukkede Lampen og gik i Seng.
- -
Om Morgenen, da Moder og Søn sad ved Kaffebordet,
tavse og umeddelsomme som sædvanlig, løftede
Thomsen pludselig Hovedet og sagde:
- Mortensen er død i Nat!
Madammens Hænder sank som lammede ned i hendes Skød.
- I Jesu Navn, Manuel! sagde hun og stirrede paa
sin Søn, som om hun ventede at se ham synke til
Jorden med det samme.
Men Manuel spiste rolig videre paa sin sparsomt
besmurte Morgenhumpel.
- Og Knors? spurgte Karen - Knors har heller
ikke vist sig til Morgen?
- Knors er ude paa Gaarden.
- Ude paa ...
- En var derude i Aftes med begge Dyrene.
- Aa Herre ...
___________
*) Lagt sig til at dø (Strakt Lemmerne i Dødskampen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
