Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
158 Livsens Ondskab
Man kommer hjem med Syvtoget. Vil Di til den Tid
ha’ ens Thevand serveret!
Og saa tog Glæden ganske og aldeles Magten fra
ham. Han slog sine Arme om Moderens Hals, trykkede
hende paa ny ind til sig og sagde med en Stemme,
der dirrede af Fryd:
- Man kunde ha’ Lyst til at leje Trommeslager
Halberstadt, Mo’r lille Karen, og la’ ham melde det
til hele Byen!
V
Overlærer Clausen var flov, flov og plaget af
Samvittighedsnag. Siden hin noget ryggesløse Aften i
Dolkeklubben listede han sky gennem Gaderne, naar
han gik sine Ture. Og han trak først Vejret normaliter,
naar han var sluppen vel uden for Byporten og vandrede
ad de øde Veje mellem de graa, efteraarstriste
Marker.
Han var en alvorlig Mand og en Mand af Selvtugt.
Og derfor talte han sig stedse haardt til, saa ofte
Mindet om denne Aften stak sit grinende Satyrfjæs
frem. Han forstod ikke, hvordan han saaledes kunde
slippe Styret over sig selv! Det var hændet et Par
Gange før deroppe ved Møderne; og hver Gang havde
han i Uger efter følt sig saa ussel og brødebetynget,
at han næsten ønskede sig at være en Muldvarp for at
kunne dølge sin Skændsel fem Fod under Jordens
Overflade.
Han smurte lynsnart ned ad en Sidegade, hver Gang
han saa’ en „Broder” i Horizonten. Og særlig var det
jo „Livsens per-so-ni-fi-cerede Ondskab”, han flyede
for. Og han veg uden om Toldbodbygningen og dens
Omgivelser, som en aldrende Stiftsdame viger uden
om en Landevejskro eller et Herrebadeetablissement.
Men sine Formiddags- og Aftenture maatte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
