Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvorpaa han lagde sine lysegrønne Handsker oven
paa det højrøde Vandglas og anbragte begge Dele paa
Halsen at den mørkeblaa Karaffel, (han kunde ikke
deklamere, hvis ikke disse tre Farver var bragt
sammen i denne Orden), rømmede sig, maalte et Par af
sine længste Fingre med Tommestokken og tog fat:
Der siges
i Urskovens Dyb
- hvor Sol ej lyser,
hvor Vind ej færdes -
bag de dunkle Blade,
siges der
at leve
et Dyr
grumt som Skæbnen,
grummere selv
end Hyænen,
naar den lister sig
frem
gennem Kirkegaardens natvaade Græs
og løfter
Poterne
langsomt,
en for en ..,
Ak, men man gør Dyret Uret!
......
..........
Publikum sad aandeløst af Betagelse. Aldrig havde
man overværet noget tilsvarende! intet Under, at Henri
de Madsens Ry fór vide over Land! Han deklamerede
ikke alene med Munden, men med Øjnene, med Ørene,
med Haand, med Arme, Ben og Tommestok! Intet
Sekund var hans Person rolig. Snart sad han paa
Kanten af Bordet, snart midt inde paa Pladen. Snart
laa han henslængt paa Chaiselonguen; og snart vuggede
han sig orkanagtigt i Gyngestolen. Og to Gange
løb han paa alle fire ud gennem Fløjdørene og ind
igen! ... Og stadig lød Versene klare og sonore fra
hans Læber. Hans skrattende Stemme blev dyb og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
