Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldtonende. Man levede med. Man saa’ Urskovens
dunkle Dybder. Saa’ Fugleedderkoppen liste sig over
sit Bytte; gribe det med sine leddede Arme, holde det
fast, suge det ud, spytte det fra sig .... Og Betagelsen
steg til Ekstase, da Digteren endelig, frem fra
Bordet, ind under hvilket han nu var krøbet, udslyn-
gede disse sidste Linier:
..........
og saaledes
- Fugleedderkoppen lig
i sin skøre Traad
i den dunkle Urskov -
hænger min Sjæl
ensom,
ene,
alene
i det svimlende Rum
mellem de sejlende Kloder
- hvor Sol ej lyser,
hvor Vind ej færdes -
og griber med sine Arme,
- tom,
indholdsløs,
hungrende -
griber og fortærer
Menneskenes Teorier
og Menneskenes Tanker,
og vrager dem og slynger dem fra sig:
forgæves, forgæves!
og skriger,
som Millioner før jeg
og efter mig,
og beder
tryglende
om Lys,
om Klarhed,
om Tydning,
Løsning,
Forklaring
- o, du Verdens Styrer! -
paa Altets store, tunge Præmie-Rebus!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
