Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- il faut donc pour le moins, que nous deux tenerions
le comme-il-faut!
.....
Musikken spillede op til Lanciers, og man ordnede
sig i Kvadriller.
Proprietær Heimann engagerede atter Boghandlerinden.
Det begyndte at vække pinlig Opmærksomhed. Fruerne
langs Væggene sad som paa ristede Kastanier.
Fru Kæmner Lassen og Fru Redaktør Heilbunth
havde slaaet sig ned paa hver sin Side af Fru Heimann,
der snart ikke vidste det Sted, hvor hun skulde
forputte sig for Snak.
- At De ikke forbyder ham det! sagde Kæmnerinden
dirrende af Indignation - At De finder
Dem i det! ... Var det Lassen!
- Jeg danser jo ikke selv, sagde Fru Heimann ...
for mit Ben. (Hun lignede en arm, lille Mus mellem
to Katte) Og Heimann holder saa meget af det!
Fru Lassen sad lidt og ladede. Saa skød det ud af
hende med et Smæld:
- Det er umoralsk! sagde hun - i allerhøjeste
Grad ... Hvad si’er De, Fru Heilbunth?
- Ja, jeg maa jo rigtignok holde med ...
Fru Heimann lagde sin lille behandskede Haand
blødt paa Redaktricens Arm.
- De maa ikke blive vrede mine Damer, sagde hun
- naar jeg beder Dem om at maatte sidde lidt alene?
Jeg er saa træt ... jeg er ikke vant til at være
sammen med saa mange Mennesker.
- Naa! sagde Fru Lassen.
- Gud bevares! sagde Fru Heilbunth.
- Naar man vil raade!
- Og hjælpe!
Og saa sejlede de af ...
Men Fru Heimann havde Ret. Hun var virkelig uvant
med at færdes i Selskabslivet. Kun engang imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>